Pressemeddelelse -

Flere vil holde ferie med egen pool

Stadig flere under sig selv den luksus, at kunne hoppe i feriepoolen direkte fra deres egen terrasse. I den kommende sommer tilbyder Spies 80 hoteller med direkte poolaccess – en stigning på 20 hoteller siden 2016. Seks ud af sommerens 10 poolrum er allerede solgt.

Når Spies bygger nye koncepthoteller, indgår der som oftest værelser med direkte pooladgang. Lige nu bygger man på Cypern, Kap Verde, Kos og i Gambia.

- For mange er det den ultimative luksus med et værelse med pooladgang fra hotelterrassen. Vi er i februar, og allerede nu er over halvdelen af disse værelser solgt – på nogle hoteller endda otte ud af 10, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Tidligere var det kun luksushotellerne, der tilbød swim out med egen pool eller en pool, som deles med naboerne. - I dag findes konceptet også på f.eks. nogle tre-stjernede hoteller. Det er specielt børnefamilierne, der efterspørger egen pool, fortsætter Torben Andersen.

Casa Cook er det nyeste hotelkoncept fra Spies. Det første blev åbnet på Rhodos for to år siden, sidste år kom et nyt til på Kos, og endnu et er på vej nær Chania på Kreta. Også her satses der massivt på suiter med swim out.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, Spies, tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt