Pressemeddelelse -

Her er din sommerferie med mest all inclusive

En af sommerens hotteste rejsetrends er All Inclusive. For 12 år siden blev ca. fem procent af alle charterrejser solgt med mad og drikke. Hos Spies vil tallet i denne sommer være ca. 35 pct. – en lille nedgang i forhold til sidste sommer. De 35 pct. forventes at være niveauet fremover for denne populære ferieform.

- Det er to lande uden for EU, der har været bedst til at omstille sig til det nye rejsemønster. Ud over at bygge nye hoteller af høj kvalitet, der er indrettet til det pladskrævende All Inclusive koncept, har hotelejerne forstået at imødekomme specielt børnefamiliernes ønske om en ferie, hvor man har 100 pct. styr på ”feriepengene”, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Spies’ ”Top 5” liste over lande med størst andel af All Inclusive-rejser:

1) Egypten
2) Tyrkiet
3) Bulgarien
4) Spanien
5) Cypern

Men hvad koster en uges ferie på et All Inclusive-hotel? Hvis man rejser f.eks. den 22. juni til Hotel Alba (kategori 3+) i Sunny Beach i Bulgarien, koster det lige nu 3.499 kr. pr. person.

Fem tips til All Inclusive:

1. Vær rundhåndet med drikkepenge – det fremmer ”ekspeditionen”…
2. Betal lidt ekstra og opgradér dit hotel til fire eller fem stjerner – kvaliteten på mad og drikke følger hotelstandarden…
3. Der er et liv uden for All Inclusive-hotellerne – und dig selv at spise ”uden for” hotellet og vær med til at bevare det lokale miljø, som er en væsentlig del af rejseoplevelsen.
4. Bestil bord på al a carte-restauranterne allerede ved ankomsten – der er rift om pladserne.
5. Husk at drikke masser af vand sammen med alle de andre fristende drikkevarer!
 

Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt