Pressemeddelelse -

Menorca er nyt balearisk rejsemål hos Spies

Spaniens popularitet bare vokser og vokser, og Spies fortsætter derfor med at øge udvalget af rejser til landet. Nu lanceres således Menorca som et nyt rejsemål med op mod 40 hoteller i Cala Galdana, Cala’n Bosch, Ciutadella, Santo Tomas og Son Bou. Spies tilbyder pakkerejserne til Menorca med hotel og rutefly.

- Menorca er mindre kendt end storesøsteren Mallorca men er mindst lige så smuk. Spanien er virkelig populært lige nu, og derfor er det da også ekstra dejligt, at vi med denne lancering kan imødekomme den ekstremt høje efterspørgsel og tilbyde yderligere en smuk spansk ø, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

Menorca er den næststørste af De Baleariske Øer og har meget at tilbyde, specielt hvis man er på udkig efter sol og strande og smukke badebugter. Øen har stadig et stærkt lokalt præg og en fin lokal atmosfære, hvilket gør, at den egner sig godt til voksne, som rejser uden børn eller børnefamilier, som søger et noget mere roligt alternativ til for eksempel de store rejsemål på Mallorca.

Vil man kombinere sol og strande med storbypuls, er det en god ide at vælge rejsemålet Ciutadella, som er en af øens største byer. Ciutadella har en smuk havn, shoppinggader, smukke paladser og en imponerende katedral fra 1300-tallet. Vil man bo tæt på nogle af øens længste strande, kan Santo Tomas og Son Bou absolut anbefales. Her er strandlivet i fokus, og de kilometerlange sandstrande tilbyder såvel mulighed for at snorkle og dyrke diverse vandsportsaktiviteter som afslapning i en liggestol med udsigt over vandet.

På øens vestlige side finder man Cala Galdana, som ligger beskyttet inde i en bugt. Den lange sandstrand er omgivet af høje klipper, og udover sol og strand kan den lille by også tilbyde restaurantgader og små butikker. Cala’n Bosch er et af Menorcas mest populære rejsemål, og også her kan Spies tilbyde hoteller med såvel lejligheder som almindelige hotelværelser. Rejsemålet er ikke stort, men her er flere smukke strande og en hyggelig havn med restauranter og caféer.

Vil man se sig omkring, er det nemt at komme rundt på øen både med lokaltrafik og i en udlejningsbil. Man kan rejse med Spies til Menorca året rundt, men det bedste tidspunkt at besøge øen på er i perioden maj-september. Spies tilbyder fleksible rejselængder med rutefly via bl.a. Barcelona.

Priseksempel: En uge på hotel Roc Lago Park (kategori 3) i Cala’n Bosch på Menorca med afrejse den 18. maj 2017 fra Københavns Lufthavn samt ophold i en toværelses lejlighed uden måltider fra 2.582 kroner pr. person.

Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt