Pressemeddelelse -

Nyt børneklubskoncept på Spies’ Casa Cook hoteller - "Montessori ved stranden"

Overnatning i en Beduin tipi, madlavningskurser i børnehøjde, mini yoga, beach volleyball turneringer, krea værksteder, sund mad og gode snacks – plus en hel række lege og aktiviteter på stranden og ved poolen. Det er en del af Spies helt nye børneklub koncept, som lanceres på designerhotellet Casa Cook i Chania på Kreta.

”Som modsætning til en digital hverdag og mange timer med næsen i en skærm, efterspørger mange feriegæster mere autentiske, enkle og kreative aktiviteter for børnene. De vil have leg og underholdning med jord under neglene og uden Ipads. Casa Cooks og Spies nye børneklubskoncept indfanger virkelig denne tendens og er på mange måder en slags ”Montessori by the beach”, siger Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef Spies.

Casa Cook – også for familier

Hotellet på Kreta bliver det første familievenlige Casa Cook, og børneklubben ”International Children's Club” tilbyder mange inspirerende, legende og pædagogiske oplevelser. Børnene bliver opdelt i forskellige aldersgrupper, fra 4 måneder til 3 år, 4-6 år, 7-9 år og 10 år og derover. Børn i alderen 4-9 tilbydes aktiviteter som udendørs biograf, fotografering, ansigtsmaling, mini yoga på stranden, indlæring af simple græske sætninger, bowling med genbrugsvandflasker, begynder have kurser, origami og madlavning, hvor du forbereder alt fra veggie pizza til olivenbrød. For ældre børn og teenagere er der aktiviteter som beachvolleyball, arkitektoniske konkurrencer, læsning samt workshops, hvor man kan lære alt fra hvordan man laver en drømmefanger og egne smykker til madlavning af veganske kager eller deltage i forskellige musikhold.* Hver dag bliver programmet skræddersyet til de tilmeldte børn og med kun to børn per voksen er der godt med hænder til at sørge godt for ungerne.

Sund mad til børnene

Børneklubben tilbyder sunde snacks og frisk juice, og restauranten serverer alt fra grød til retter fra det lokale kretensiske køkken til de yngste gæster. Hotellet kan også arrangere børnepasning, eventuelt kombineret med en overnatning i tipi-telt. Prisen for Børneklubben og aktiviteter varierer afhængigt af alder og antal gange booket.

Casa Cook Chania åbner i begyndelsen af sommeren og ligesom Casa Cook forgængere på Kos og Rhodos er det designerhoteller med en minimalistisk arkitektur, boheme atmosfære, omhyggeligt udvalgte møbler fra kendte skandinaviske og internationale designmærker og håndplukkede detaljer fra hele verden. Der er restaurant, swimmingpool, træningsfaciliteter og indretningsbutik og ud over børneklubben har hotellet også en dedikeret børnepool med lavt vand.

Priseksempel: 25 euro per hold á 4 timer (4-9 år), 65 euro for en hel dag (4-9 år). 

Yderligere information: KommunikationschefLisbeth Nedergaard, Spies, lin@thomascook.dk eller tlf. 4176 0272 

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland og Thomas Cook Airlines i Storbritannien, er med over 100 moderne og miljøvenlige fly et af Europas største ferieflyselskaber.

Kontakt