Skip to main content

Spies’ 18. voksenhotel bygges på Kos

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2018 10:07 CET

Fra en række af hotellets 90 suiter kan man hoppe direkte i pools, der er en integreret del af en byggeriet. Bor man på hotellets anden etage, har man som regel egen jacuzzi.

Stadig flere voksne i alle aldre har lyst til at holde ferie uden børn. Derfor har Spies travlt med at bygge nye Sunprime-hoteller. Lige nu bygges der på livet løs voksenhoteller på Cypern og i Gambia, og til sommer åbner det attende på stranden i Marmari på den nordlige del af Kos. Det får navnet Sunprime Pearl Beach og tæller 90 suiter. De fleste har direkte adgang til en pool eller får balkon med egen jacuzzi.

Spies åbnede det første Sunprime-hotel for 10 år siden. –Fem år senere valgte fem pct. af vores gæster at holde ferie på et hotel uden børn – i dag er det samme tal vokset til ca.15 pct. Ud over det nye Sunprime på Kos, tilbyder vi konceptet to andre steder i Grækenland, nemlig på Kreta og på Rhodos, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Det nye hotel ligger direkte på den kilometerlange sandstrand i gåafstand fra landsbyen Marmari med ca. 1.200 indbyggere. Byen ligger ca. 15 kilometer fra Kos by og har et lille centrum med nogle få butikker og restauranter. Her hersker fred og ro og et tempo, der passer perfekt til en ferie fyldt med herlige dage på stranden.

I lighed med de øvrige 18 Sunprime-hoteller, har gæsterne gratis adgang til et fitness center. Her kan man træne under ledelse af instruktører, der er uddannet af SATS ELIXIA. Sunprime Restaurant er en kombineret a la carte- og buffétrestaurant. Morgenmaden indgår i prisen, mens frokost og middag kan tilkøbes, ligesom man kan booke Sunprime All Inclusive.

For mere information:https://www.spies.dk/graekenland/marmari-tigaki/sunprime-pearl-beach

Priseksempel:Fly t/r København-Kos, afrejse den 24. august. Dobbeltrum på Sunprime Pearl Beach med terrasse mod omgivelserne, en uge inklusiv morgenmad 5.499 kr./person.

Billedtekst (klik på linket):

https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/GR_KGS_Sunprime_Pearl_Beach_mnh3uLt_00016.jpg

En stor del af suiterne har direkte adgang til de mange pools på hotellet. Den store fællespool ligger i forbindelse med en bar og restauranten.

https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/GR_KGS_Sunprime_Pearl_Beach_mnh3uLt_00039.jpg

Billedcollage med de tre fotos:

https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/GR_KGS_Sunprime_Pearl_Beach_collage.jpg

Designmæssigt er suiterne rustikke i deres stil, som Spies også har anvendt med succes på andre af selskabets voksenhoteller.

Yderligere information:Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00 (presse@spies.dk).

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.