Pressemeddelelse -

Spies-gruppen køber spansk hotelvirksomhed

Hotelselskabet AROE driver hoteller på Gran Canaria, Fuerteventura, Tenerife, Mallorca og Menorca og opkøbet omfatter i alt 2194 værelser fordelt på 12 hoteller, der alle har meget høj kundetilfredshed. Hotellerne Sunwing Alcudia og Sunprime Waterfront på Mallorca og Sunwing Fañabé Beach på Tenerife samt Sunprime Atlantic View og O.B.C. på Gran Canaria er alle blandt Spiesgruppens absolut mest eftertragtede. Med opkøbet af AROE sikrer Spies, at de hoteller bliver i gruppen på lang sigt.

- Vi er meget tilfredse med, at vi nu har sikret nogle af vores mest populære hoteller for fremtiden og samtidig skabt virkelig gode muligheder for at vokse med nye hoteller i Middelhavsregionen og på De Kanariske Øer, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør, Spies.

Alle hotellerne er kendetegnet ved loyale medarbejdere og et mangeårigt partnerskab med Spies-gruppen. Ud over mange tilfredse kunder og ansatte har et omfattende arbejde med bæredygtighed på hotellerne resulteret i, at otte hoteller har modtaget Guldstatus, som er højeste niveau i Travelife's bæredygtighedscertificering.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • stordalen
  • rejser
  • hotel

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland og Thomas Cook Airlines i Storbritannien, er med over 100 moderne og miljøvenlige fly et af Europas største ferieflyselskaber.

Kontakt