Pressemeddelelse -

Spies indfører nu fri afbestillings- og ændringsforsikring samt en ekstra rejseforsikring for alle nye charterbestillinger.

Spredningen af coronavirus har fået mange af Spies’ gæster til at spørge om vilkårene for ændringer og afbestillinger. Spies har derfor i dag indført en tryghedspakke med gratis mulighed for at ændre og afbestille samt en ekstra rejseforsikring til alle, som bestiller en charterrejse med afrejse frem til og med 31. oktober 2020. Tryghedspakken gælder alle nye bestillinger.

Vi kan nu tilbyde vores gæster, som går med tanker om at bestille en rejse, men er i tvivl på grund af coronavirus, en ekstra rejseforsikring og fri afbestillings- og ændringsforsikring. Det betyder blandt andet, at vores gæster ubegrænset kan ændre deres bestilling frem til 30 dage før afrejse. Vi giver også vores gæster en fuldt dækkende rejseforsikring som en ekstra beskyttelse, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør hos Spies.

Tryghedspakken med de ekstra forsikringer behøver gæsterne ikke selv at tilkøbe. Den følger automatisk med, når man køber en rejse hos Spies.

Fakta i korthed

  • Spies’ Tryghedspakke indebærer, at en fri afbestillings- og ændringsforsikring samt en fuldt dækkende rejseforsikring automatisk lægges til samtlige nye bestillinger af charterrejser.
  • Tryghedspakken gælder alle nye bestillinger med afrejse i perioden 8. marts til og med 31. oktober 2020.
  • Gratis afbestillings- og ændringsforsikring på normale vilkår – frem til afrejse.
  • Ved evt. karantæne inden afrejse, også selv om man ikke selv er syg, refunderes rejsens pris såfremt en gyldig skadesanmeldelse indsendes.
  • Ubegrænset antal ændringer af bestillingen frem til 30 dage før afrejse. Rejsetidspunktet kan flyttes frem til maks. 6 måneder fra oprindelig afrejsedato.
  • Afbestilling mod gyldig lægeerklæring/skadesanmeldelse (ifølge gældende vilkår) frem til afrejse.

  • Kontaktinformation:
    Jan.Vendelbo@spies.dk - mobil: +45 40539377

    Related links

    Emner

    • Turisme

    Kategorier

    • corona
    • ferie
    • charterrejser
    • rejser
    • nyhed
    • charter
    • rejseforsikring

    Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines . 

    Kontakt