Pressemeddelelse -

SSI Schäfer har opnået aktiemajoritet i robot-virksomheden RO-BER

Det strategiske samarbejde med robot-producenten styrker SSI Schäfers kompetencer inden for en teknologi, der kun bliver mere betydningsfuld i fremtiden.

Med aktiemajoriteten i RO-BER understreger SSI Schäfer koncernen sine ambitioner inden for robotteknologi, og tager samtidig et strategisk skridt mod at imødekomme Industri 4.0. ”Robot-applikationer med høj ydeevne er en central faktor i automationsløsninger til den interne logistik,” fortæller Elmar Issing, Vice President for Robotics & Innovations hos SSI Schäfer og forklarer virksomhedens strategiske engagement i RO-BER: ”Vores involvering i RO-BER udvider rækken af løsninger til vores kunder i en af fremtidens nøgleteknologier og fuldender produktporteføljen af robotter med intelligent kontrolteknologi.” Både SSI Schäfer og RO-BER vil udnytte synergien fra deres komplementære teknologier til at implementere kundespecifikke, integrerede koncepter til den interne logistik. Robotterne giver, med deres store rækkevidde, en specifik og helt ny løsning med hensyn til sortering, buffer- og sammenkædningsfunktioner.

RO-BER har været en pålidelig partner for SSI Schäfer i mange år, som en uafhængig udvikler og producent af portalrobotsystemer. ”SSI Schäfer og RO-BER har meget tilfælles både hvad angår kunder og industrier,” siger den administrerende direktør hos RO-BER, Dr. Hans Gerd Severin. ”Inklusionen af vores standardiserede robotsystemer i deres koncepter komplementerer SSI Schäfers produktportefølje perfekt, særligt i forhold til end-of-line palletering og plukkesystemer.” Netop på grund af dette gode match har SSI Schäfer og RO-BER allerede færdiggjort flere omfattende projekter vha. portalrobot-teknologi i de seneste år. Drikkevarelageret for A. Kempf Getränkegroßhandel GmbH i Heddesheim i Tyskland, som er et datterselskab af Edeka Handelsgesellschaft Südwest mbH, er et af de aktuelle eksempler på dette. Her implementeredes blandt andet et moderne, portalrobot-understøttet hurtigt plukkesystem.

Ud over aktiemajoriteten bliver den professionelle ekspertise udvidet i fremtiden, i særdeleshed i forhold til mekatronik og styring. RO-BER vil fortsat operere som en selvstændig virksomhed fra hovedkontoret i Kamen. Med involveringen i RO-BER tager SSI Schäfer endnu et vigtigt skridt i det hastigt voksende fremtidige felt af robotteknologi.

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • ssi schäfer
  • ro-ber
  • robotteknologi
  • portalrobot
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager

Relateret materiale