Pressemeddelelse -

SSI Schäfer realiserer et state-of-the-art distributionscenter for IKEA

IKEA har besluttet sig for at bygge et nyt distributionscenter i Montreal og har bestilt SSI Schäfer til at implementere det. Kerneelementerne i projektet er et automatisk shuttlelager designet efter det patenterede 3D-MATRIX Solution®-koncept, et højlager med 245.000 pallelokationer, ergonomiske multi-order plukkestationer samt logistiksoftwaren WAMAS®.

Den traditionelle differentiering mellem salgskanalerne detailhandel og e-handel bliver ofte til én omni-channel-model. Derudover karakteriserer forskellige ordretyper, en høj reaktionsevne såvel som permanent tilgængelighed af varerne og maksimal leveringskvalitet, selv i spidsbelastningsperioder, den nye verden i møbelbranchen – dette resulterer i ændrede krav til den interne logistik. Det ultramoderne IKEA-distributionscenter i Montreal opfylder disse krav og vil sikre forsyningen til butikkerne og e-handlen.

Optimal tilgængelighed gennem automatisering

Tolv lineære gantry-robotter fra firmaet RO-BER Industrieroboter GmbH, en virksomhed som SSI Schäfer har aktiemajoritet i, sikrer effektiv levering af in-house paller og optimerer processen i varemodtagelsen. En 750 meter lang monorail med 42 køretøjer forbinder varemodtagelsesstationerne med højlageret i silodesign, som er kernen i logistikcentret. Højlageret kommer til at indeholde 245.000 pallelokationer, der vil blive serviceret af 30 energieffektive Exyz-lagerkraner til dobbeltdyb ind- og udlagring. Højlageret kommer fremover til at forsyne IKEA-butikkerne både med paller med samme varer og miks-paller. Sidstnævnte vil blive opbygget i henhold til ergonomics@work!®-konceptet ved multi-order-picking arbejdsstationer, der er forbundet med højlageret via en anden monorail med 35 køretøjer på et 525 meter langt spor i overensstemmelse med person-til-vare-princippet ved hjælp af Put to Light-displays.

36 Navette multi-level shuttler og 24 lifte i et shuttlelager med 18 gange sikrer en optimal forsyning af varer til plukningen af e-handelsordrer. Lageret har 12.000 lokationer, og det er designet i overensstemmelse med den patenterede 3D-MATRIX Solution®. Plukningen udføres i overensstemmelse med vare-til person-princippet ved brug af put walls med en Put to Light-funktion.

WAMAS® logistiksoftwaren styrer og optimerer alle processer i begge de automatiserede lagre, sikrer effektive og koordinerede processer, samt rettidig behandling af e-handelsordrer og ordrer til butikkerne. Desuden er logistiksoftwaren forbundet med kundens lagerstyringssystem via en standardiseret grænseflade. Visualiserings- og informationssoftwaren WAMAS® Lighthouse vil blive anvendt til at visualisere lagerprocesserne og give vigtige nøgletal.

"Hos IKEA stræber vi altid efter at være mere tilgængelige, overkommelige at betale og mere bæredygtige for vores kunder. Dette kræver en innovativ logistik med fulfillmentaktiviteter i forskellige former og formater, hvilket gør det muligt for IKEA at være en multi-channel-forhandler," forklarer Claudio Marconi, Head of Logistics Development of Inter IKEA.

Realiseringen af Montreal-projektet er planlagt til foråret 2020. Som et resultat af det positive og tætte samarbejde vil SSI Schäfer også gennemføre to opfølgningsordrer til IKEA i Torsvik (Sverige) og Lyssach (Schweiz).

Related links

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • e-handelslogistik
  • warehouse management
  • wms
  • lagerstyring
  • distributionscenter
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager

SSI Schäfer A/S, Hadsund, er et datterselskab af den tyske SSI Schäfer-gruppe. SSI Schäfer-gruppen er verdens førende leverandør af modulære lager - og logistikløsninger. Virksomheden har over 10.500 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Neunkirchen i Tyskland, mere end ti produktionssteder samt 70 afdelinger verden over. SSI Schäfer udvikler og implementerer innovative industritilpassede løsninger til sine kunders individuelle behov på seks kontinenter. Derfor spiller SSI Schäfer en central rolle i udformningen af fremtidens interne logistikløsninger.

SSI Schäfer designer, udvikler og producerer løsninger til lagerbygninger, distributionscentre, fabrikker, værksteder samt kontorer. Virksomhedens portefølje omfatter manuelle og automatiserede løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer, samt teknologier til affaldshåndtering. Samtidig er SSI Schäfer også en førende leverandør af modulær software til det interne materialeflow. SSI Schäfers IT-afdeling med over 1100 ansatte udvikler højeffektiv software. Medarbejdernes stærke kompetencer betyder, at de er i stand til at give kunderne god og grundig rådgivning med hensyn til den bedst mulige kombination af software og udstyr til intern logistik. SSI Schäfers brede udbud af IT-løsninger, som blandt andet omfatter virksomhedens eget WMS, WAMAS®, samt SAP-produkter, sikrer problemfri overvågning af alle lager- og materialeflowprocesser.

SSI Schäfers løsninger forbedrer produktiviteten og effektiviteten i kundernes organisationer – ikke mindst gennem den nøjagtige overvågning, visualisering og analyse af operationerne, som gør det muligt at optimere proaktivt og præventivt.

SSI Schäfer er som international virksomhed i stand til at tilbyde avancerede, nøglefærdige one-stop løsninger over hele verden. Virksomhedens omfattende portefølje omfatter udvikling, planlægning, rådgivning samt kundespecifik after sales og vedligeholdelse.

For yderligere information se: www.ssi-schaefer.com/da-dk