Pressemeddelelse -

SSI Schäfer vinder projekt hos Subaru for proaktiv leverandørrolle

Takket være SSI Schäfers særligt proaktive rådgivningsrolle, som endte med en noget anderledes løsning end den, kunden indledningsvis havde efterspurgt, blev SSI Schäfer valgt som leverandør af Subarus nordeuropæiske lager i Malmø.

Helt fra starten fokuserede SSI Schäfer på en mezzaninløsning til Subarus 7.000 m2 store lager. Løsningen omfattede ud over PR 600 pallereoler med over 2.000 pallepladser, plukke- og afsendelsesstationer, fritstående R 3000 mezzanin-hyldereoler samt R 3000 højlagerreoler.

"Allerede på vores indledende møder med Subaru stod det klart, at det ville være en god idé at spørge ind til kundens reelle behov," fortæller salgschef Michael Hillström fra SSI Schäfer i Sverige. "Det førte os til at foreslå en anden løsning end den, kunden oprindeligt efterspurgte." Dette initiativ var i sidste ende afgørende i Subarus valg af leverandør. SSI Schäfer foreslog en attraktiv totalløsning, der omfattede mezzaninreoler og erstattede nogle af pallereolerne med
R 3000 højlagerreoler. Subaru ønskede at bruge de fleste af pallereolerne til plukning fra trucks, hvilket førte til et alternativt forslag fra SSI Schäfer – et forslag med kundespecifikke tekniske detaljer og elementer.

Udfordring: "skrumpende" gulv i lagerhallen

"Vi stødte på en udfordring i dette projekt, da gulvet i den store lagerhal skrumpede," forklarer Michael Hillström. Gulvet var støbt i seks store sektioner, hver på 30 x 20 meter. Da lageret var helt nyt, ville det tage op til to år endnu, før gulvet var helt tørt og på plads. Dette er helt normalt for et betongulv, men for det specifikke gulv hos Subaru, syntes gulvet at skrumpe mere, end hvad der normalt kan forventes. I den toårige periode, ville hver sektion skrumpe 15 mm. langs kanterne hele vejen rundt, hvilket i sidste ende vil føre til en åbning på 30 mm mellem gulvsektionerne. SSI Schäfer var nødt til at forholde sig til dette forhold, hvad angik placering af reolrækker og forstærkninger. Derfor blev der lavet omhyggelige og detaljerede beregninger hos SSI Schäfers specialister i Tyskland, således at der blev taget højde for yderligere skrumpning fra installationstidspunktet og to år frem. SSI Schäfers projektleder, Morten Lund Poulsen, forklarer endvidere: "De pallereoler, der er installeret, strækker sig over 60 meter og er 14 meter høje. Den største udfordring med disse pallereoler var, at de skulle placeres hen over to af gulvsektionerne. Derfor var vi nødt til at styrke reolbenene, således at de ville kunne modstå den skrumpning, der ville finde sted af sektionerne i op til to år efter støbning."

Tæt kundekontakt under hele installationen

Salgschef Michael Hillström fremhæver det dynamiske og produktive samarbejde mellem Subaru og SSI Schäfer gennem hele installationsprocessen. "Subaru kom løbende med proaktive input og ændringsønsker. For eksempel ønskede de at mærke de forskellige lokationer og reoler med skilte, hvilket vi formåede at efterkomme inden for en kort periode," siger Michael Hillström.

Christer Blomdell, som var SSI Schäfers kundekontakt hos Subaru, siger om installationen: "Vi er meget tilfredse med det endelige resultat, og vi har oplevet SSI Schäfer som yderst hjælpsomme og proaktive gennem hele processen. Uanset hvilke problemer vi stødte på, fandt de altid en fornuftig løsning."

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • lager
  • lagerlogistik
  • intern logistik

Relateret materiale