Pressemeddelelse -

Bæredygtigt byggeri på dagsordenen

Den landsdækkende byggemarkedskæde, STARK, har underskrevet Nordic Built Charter og har dermed indgået samarbejde med en lang række nordiske virksomheder om større fokus på bæredygtigt byggeri.

Med underskrivelsen af Nordic Built Charter forpligter STARK sig til at sætte fokus på aftalens 10 principper for bæredygtighed i byggeriet i Norden. Principperne handler om at skabe bebyggelser, som er tilpasset lokale forhold og hvor lokale ressourcer udnyttes under hensyn til bæredygtighed. Samtidig skal STARK gennemføre de nødvendige tiltag for at levere konkurrencedygtige løsninger til byggeriet.

   ”Nordic Built Charter understøtter STARKs værdier og strategi om et øget ansvar for miljøet og om at levere materialer til bæredygtigt byggeri. Det handler i høj grad om at levere materialer til byggerier, der er skabt til at fremme menneskers livskvalitet. Der skal laves byggerier med lang holdbarhed, som produceres og vedligeholdes med bæredygtige materialer. Det foregår i et konstant samarbejde med lokale leverandører i Norden”, siger Lars Hansen, administrerende direktør i STARK.

Fokus på energiforbruget
Både hos STARK og i DT Group, som STARK er en del af, er der fokus på hele processen omkring håndtering af de bæredygtige byggematerialer, herunder også optimering af energiforbruget i forhold til logistik. 

Med forretninger fordelt over hele landet og STARKs store logistiske netværk, er der altid mulighed for at få leveret byggematerialer fra den nærmeste STARK. Det sparer tid og tager hensyn til miljøet. Derudover går STARK forrest som den eneste byggemarkedskæde, der er FSC- og PEFC-certificeret i både Danmark og Grønland.

Seneste miljøvenlige tiltag hos STARK er indkøbet af fire brintdrevne gaffeltrucks, der udover at være CO2-neutrale også gavner arbejdsmiljøet for STARKs medarbejdere.

   ”Hver dag rådgiver vi vores kunder om energirigtige løsninger og certificerede materialer. Det stiller naturligvis også store krav til vores egne handlinger, og de understøttes nu af de 10 principper i Nordic Built Chartret”, siger Lars Hansen.

Om Nordic Built
Nordisk Innovation, som er en organisation under Nordisk Ministerråd, har taget initiativet til Nordic Built. Målet er at samle kræfterne i den nordiske byggebranche og på den måde fremskynde udviklingen af nordiske, bæredygtige byggekoncepter. Det sker blandt andet ved at tilbyde et effektivt samarbejde om konkrete projekter, der viser løsninger af meget høj standard. Disse løsninger skal kunne bruges i både større og mindre projekter.

På nuværende tidspunkt har 102 aktører i den nordiske byggebranche underskrevet Nordic Built Charter. Målet er at få 200 underskrifter.

For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Hansen, adm. direktør i STARK, tlf. 89 34 34 34 eller på mail lh@stark.dk

Emner

  • Byggeri, maskiner

Kategorier

  • byggematerialeleverandør
  • byggematerialer
  • nordisk samarbejde
  • nordic built
  • csr
  • udvikling
  • trælast
  • stark
  • håndværkere
  • byggeri
  • byggemarked

STARK beskæftiger cirka 2.00 medarbejdere og er landsdækkende med 90 professionelle byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er med en årlig omsætning på 6,5 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.


Kontakt

Anette Work

Pressekontakt PR- og Eventkoordinator 82 52 34 10

Jesper Gaarde

Pressekontakt Marketingdirektør 82 52 34 08