Pressemeddelelse -

Byggeriets talenter i fokus

For at sætte fokus på både høj faglig standard og dansk byggeris fremtid, har STARK valgt at blive hovedsponsor for DM i Skills – de danske mesterskaber i håndværk. Med flere sponsorater ved arrangementet vil byggemarkedskæden være med til at sikre, at der også i fremtiden vil være professionelle håndværkere, der går op i kvalitet og arbejder passioneret med deres fag.

DM i Skills hjælper fremtiden på vej ved at sætte fokus på det gode håndværk, høj professionalisme og ordentlig udførelse – også i forhold til arbejdsmiljøet. Derfor er det også naturligt for STARK at være hovedsponsor ved mesterskaberne, samt præmiesponsor på Arbejdsmiljøprisen, når arrangementet løber af stablen i denne uge i Gigantium, Aalborg.

”I STARK vil vi gerne tage vores del af ansvaret for at forbedre og sætte fokus på kvalitet i byggeriet. Derfor er det naturligt for os at indgå i et samarbejde med erhvervsskolerne og støtte op om det gode initiativ som DM i Skills og arbejdsmiljøprisen er,” udtaler marketingdirektør Jesper Gaarde.

Målet med mesterskaberne er at løfte overliggeren på erhvervsskolerne og skabe gode rollemodeller for kommende og nuværende elever. I kraft af de gode eksempler kan de unge se, hvor langt de kan nå, ved at dygtiggøre sig inden for deres fag.

Samarbejde skal frem i lyset

Ud over håndværkskonkurrencerne vil der ved DM i Skills desuden blive sat fokus på samarbejde mellem fagene. Således er STARK også hovedsponsor på standen ”Samarbejde og renovering”, hvor de to erhvervsskoler EUC Nord og Learnmark skal give deres bud på at løse en renoveringsopgave gennem samarbejde.

Målet er at styrke teamwork i byggeprocessen, så der sker færre fejl, samt give de forskellige typer af håndværkere indblik i, hvordan der arbejdes inden for andre fag.

”Samarbejde er en vigtig parameter for at et byggeprojekt lykkes og som leverandør til byggeriet er netop godt samarbejde alfa og omega. Vi vil gerne være med til at få det gode samarbejde frem i lyset og hjælpe fremtidens professionelle håndværkere til at blive endnu bedre til at forstå og lærer af hinanden,” fortæller Jesper Gaarde.

Læs mere om STARKs sponsorater og interviews med to finalister på www.stark.dk/dmiskills

DM i Skills  
-  Afholdes d. 23.-25. januar 2014 i Gigantium i Aalborg
-  DM i Skills er det årlige danmarksmesterskab i håndværk for elever på landets erhvervsuddannelser
-  48 forskellige fag vil dyste over de tre dage. Eleverne kommer fra erhvervsskoler over hele landet
-  Der var i 2013 mere end 30.000 besøgende til DM i Skills

Samarbejde og renovering
-  På standen giver to grupper elever, fra henholdsvis EUC Nord og Learnmark, deres bud på, hvordan en renovering skal udføres
-  Der vil være fokus på tværfagligt samarbejde og teamwork
-  Standen er et samarbejde mellem Byggeriets Uddannelser, Grundejernes Investeringsfond og STARK

Related links

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

Kategorier

  • byggemarked
  • byggeri
  • aalborg
  • skills
  • erhvervsuddannelse
  • nordjylland

STARK er med en årlig omsætning på 6,3 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.400 medarbejdere og er landsdækkende med 90 byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.

Kontakt

Jesper Gaarde

Pressekontakt Marketingdirektør 82 52 34 08