Pressemeddelelse -

Ærø Turistkontor jubler over lynhurtigt internet

Efteråret er på trapperne og lange perioder med regn og blæst er i vente. Det kan for mange turister betyde, at feriehuset bliver opholdssted, hvor tv-serier og film indtager dagsordenen. Med hurtige og stabile bredbåndsforbindelser er Ærø klar til at tilbyde turisterne gode efterårsoplevelser på øen trods ustadigt vejr.

Danske turister efterspørger højhastighedsbredbånd som aldrig før, når de skal på ferie. En undersøgelse foretaget af Userneeds viser, at 72 procent af de adspurgte har oplevet at være på ferie, hvor internetforbindelsen var dårlig. Omkring en tredjedel mener, at det er afgørende, at der er stabilt bredbånd på feriestedet. De danske turister bruger blandt andet hurtige bredbåndsforbindelser til at tjekke de sociale medier, kontakte familie og venner samt streame film og tv-serier.

På Ærø Turistkontor klapper de i hænderne over, at Stofas orange kabler nu graves ned over hele Ærø. Turistkontoret har feriehuse og overnatningsmuligheder rundt om på øen og de kan tydeligt mærke, at turisterne i højere grad efterspørger feriehuse med højhastighedsbredbånd.

Turist- og erhvervschef hos Ærø Turistkontor Carl Jørgen Heide fortæller, at fiberudrulningen har været længe ventet på øen.

- Fiber og hurtigt internet er efterhånden en forudsætning for, at feriehuse bliver lejet ud. Faktisk er internet noget af det første, mange turister spørger om, når de henvender sig, og mange fravælger feriehuse uden adgang til hurtigt internet. Det er vigtig viden for feriehusejere. Hvis ikke de har stabilt og hurtigt internet, risikerer de at miste kunder, fortæller Carl Jørgen Heide.

Venter i spænding
I øjeblikket er Stofa ved at grave ud til hurtige bredbåndsforbindelser i Ommel, Marstal og Søby på Ærø. Og Carl Jørgen Heide venter i spænding på, hvornår resten af øen også får adgang til fiber. Han oplever stor efterspørgsel blandt turisterne i de områder, hvor fibernedgravningen endnu ikke har fundet sted.

- Mere end 60 procent af turisterne her på øen er danskere. Og det er særligt den mere modne del af befolkningen. De har alle smartphones og bruger sociale medier flittigt. Vi tilbyder turisterne, at de kan bruge turistkontorets internet, men det er ikke hurtigt nok. Derfor glæder vi os til, at Stofa bliver færdige, så vi kan tilbyde endnu hurtigere internet til vores turister, fortæller Carl Jørgen Heide.

Fremmer øens udvikling

At Ærø får adgang til hurtige og stabile bredbåndsforbindelser, er ifølge Steffen Husted Damsgaard, formanden for Landdistrikternes Fællesråd, kun med til at fremme udviklingen på øen. 

- Gode bredbåndsforbindelser er altafgørende for landdistrikternes udvikling, fordi det åbner op for kommunikation til resten af verden og dermed også for erhverv og turisme. Med stabile og hurtige forbindelser, kan feriestederne nå ud til turister i hele verden med online indhold, og samtidig kan udlejere tiltrække turister, der ikke kan undvære bredbåndsforbindelser på ferien. Det er med til at gøre Danmark til en digital vindernation, udtaler Steffen Husted Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.


Yderligere information
Nicki Skovgård Schousbo, leder for fiber ny- & relationssalg, via e-mail: niss@stofa.dk eller telefon: 4139 8218

Fakta

  • Ved udgangen af 2015 dækkede SE 81% af sit forsyningsområde med fibernet. Den videre udrulning fortsætter i 2016.
  • På https://www.se.dk/stofa/privat kan du se, hvilke muligheder du har for højhastighedsbredbånd og TV-pakker på din adresse.
  • Har du ikke fiberdækning i dit område? Udfyld formularen på https://stofa.dk/fiberkontakt og bliv ringet op af Stofa om dine muligheder.

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • bredbånd
  • fiberbredbånd
  • internet
  • stofa
  • turisme

Regions

  • Ærø

I Stofa har vi med en succesfuld strategi og en fremtidssikret platform skabt en markant position på det danske telemarked.

Vi er 675 medarbejdere, der hver dag kæmper for endnu bedre digitale oplevelser ved at udfordre vanetænkning og sætte nye standarder til gavn for mennesker og virksomheder i Danmark. Sammen med vores tv-, bredbånds- og telefonikunder er det vores mål at gøre Danmark til en digital vindernation.

Stofa er en del af energi- og telekoncernen, SE, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til over 700.000 kunder. SE koncernen har rødder i både Syddanmark og Nordjylland, og koncernes ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi lever efter værdierne åbenhed, mod, bæredygtighed og nærhed. Inden for rammerne af vores værdier har vi syv forpligtende leveregler, som præger alt, hvad vi gør på tværs af hele SE koncernen.

Læs mere om Stofa på www.stofa.dk og om SE-koncernen på www.se.dk.

Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641