Gå til indhold
Familiebil med ekstra køreglæde

Pressemeddelelse -

Familiebil med ekstra køreglæde

Subaru Levorg kombinerer det bedste fra to verdener og gør det med ét slag inspirerende at køre i en praktisk hatchback. Levorg er lidt større end tredje generations Subaru Legacy og Volvo V60, klassens bestseller. Den er praktisk indrettet og rummer hele 522 liter bagage.

Under hjelmen har Subaru Levorg en 1,6-liter turboboxer med direkte indsprøjtning, som leverer 170 hk og 250 Nm. Motoren stammer i lige linje fra den kraftfulde 2-liter motor, der sidder i Forester XT. Gearkassen er et 6-trins Lineartronic automatgear, som kan betjenes via paddles ved rattet. Forprogrammerede geartrin giver god føling med accelerationen.

Ekstraordinær komfort og sikkerhed

Interiøret i Subaru Levorg udstråler sportsvogn med skålformede sæder og et D-formet rat, som er overtaget fra WRX STI. Styringen er præcis og neutral, og Active Torque Vectoring understøtter førerens ønsker ved at sende bilen i den retning, som rattet drejes.

Udviklingsingeniørerne hos Subaru går langt, når det gælder om at forebygge uheld. Levorg 1.6 GT S har som første Subaru SRVD (Subaru Rear Vehicle Detection). Et radarbaseret system, som holder øje med den blinde vinkel og advarer ved fare. De samme sensorer anvendes til RCTA (Rear Cross Traffic Alert), som aktiveres, når bilen sættes i bakgear. Systemet scanner bag bilen og advarer om tværgående trafik.

Levorg får også adaptivt fjernlys, som automatisk blænder ned ved modkørende trafik. Læg dertil automatisk nedblænding af bakspejl samt aktivering af havariblinket ved en kraftig nedbremsning.

Den japanske NCAP-organisation har tildelt Subaru Levorg den højeste rating – 40 point ud af 40 mulige – for sin overordnede sikkerhed. Derudover har Japan Industrial Design Promotion (JDP) præmieret bilen med "Good Design Award 2014".

Subaru Levorg – navnet er afledt af LEGACY REVOLUTION TOURING – bliver lanceret i Danmark primo oktober. Priserne begynder ved kr.454.900 og ender på 519.900 for topmodellen

Tekniske specifikationer

Subaru Levorg 1.6 GT
Længde: 469 cm
Bredde: 178 cm
Højde: 148,5 cm
Akselafstand: 265 cm
Sporbredde f/b: 153/154 cm
Venderadius: 10,8 m
Samlet vægt: 2020 kg
Trækkapacitet: 1500 kg
Bagage min/maks: 522/1446 liter
Motor: 1,6 l 4-cyl. boxer med direkte indsprøjtning, turbo og intercooler
Effekt: 170 hk @ 4800-5600 o/min
Moment: 250 Nm @ 1800-4800 o/min
Brændstofforbrug: 14,5 km/l
Emissioner: 159 g / km.
Tophastighed: 210 km/t
0-100 km/t: 8,9 sek
Hjul: 215/50-17
Gearkasse: Lineartronic automatisk 6-trins
Transmission: 60-40 symmetrisk firehjulstræk med Active Torque Split
Styretøj: Elektrisk-hydraulisk med tandstang
Affjedring f/b: McPherson fjederben / multilink dobbelt wishbone
Bremser: Ventilerede skiver hele vejen rundt

Related links

Emner

Kategorier


Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).

Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.

Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI). Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.

FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.

Kontakt

Niels Thaning

Niels Thaning

Pressekontakt Salgsdirektør Danmark, Færøerne og Grønland +45 31 47 04 02

Confidence in Motion

Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).

Subaru er kendt som verdens største producent af Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske firehjulstræk, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972, modellen Subaru Outback fejrede sit 20-års jubilæum i 2015. Tilmed kunne Subaru i 2016 fejre 50 års-jubilæum for produktion af Boxer-motorer, og i 2018 fejere vi 60 år som bilfabrik.

Subaru er verdensførende på produktion af firehjulstrukne biler, med en margen på hele 25% ned til Audi og 50% til Landrover, på de næste pladser.

Subaru produceres af Subaru Corporation. Subaru Corporation står 100 % for fremstillingen af biler. Fuji Heavy Industries er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.

Subaru har et erklæret mål om at bygge de mest sikre biler, og kan som eneste mærke prale af at have alle deres modeller med, i den Amerikanske sikkerhed organisation IIHS´s Top Safty Pick + opgørelse.
Den nye Subaru XV og søster modellen Impreza, er i Euro Ncap kåret til den højst præmieret, og dermed sikreste bil i klassen Small Family car i 2017

Subaru Corporation har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2017 producerede Subaru i alt 1.033.000 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Levorg

Subaru Danmark
BOX 21041, Starrvagän 15
200 21 Malmö
Sverige
Besøg vores andre nyhedsrum