Skip to main content

Ny Subaru Forester e-Boxer får topkarakter i Euro NCAP

Pressemeddelelse   •   Dec 04, 2019 13:03 CET

Subaru Forester opnår klassens højeste karakter nogensinde for barnesikkerhed (95 %) og 97 procent for voksenbeskyttelse.

Ny Subaru Forester e-Boxer får topkarakter i Euro NCAP

Subaru har en erklæret målsætning om at bygge verdens sikreste biler. Nu er målet nået med endnu en model – den helt nye Subaru e-Boxer, som netop har fået topkarakter og 5 stjerne i Euro NCAP. Samtidig opnåede den nye Forester den højeste score for barnesikkerhed i sin klasse.

Det er ottende gang i træk, at en Subaru belønnes med fem stjerner i den europæiske sikkerhedstest. Så sent som i fjor opnåede såvel Subaru XV som Subaru Impreza fem Euro NCAP stjerner og de blev samtidig vurderet som de sikreste biler i deres respektive klasser.

Subarus målsætning er, at ingen skal miste livet eller udsættes for alvorlige kvæstelser i eller på grund af en Subaru. Visionen gælder ikke alene fører og passagerer, men også fodgængere, cyklister og andre bløde trafikanter.

Foruden den højeste vurdering efter alle kriterier, fik Subaru Forester også klassens højeste karakter nogensinde for barnesikkerhed (91 %) og 97 procent for voksenbeskyttelse. Systemet til automatisk deaktivering af passagerairbag blev også belønnet.

En af årsagerne til det høje sikkerhedsniveau er Subarus nyudviklede og vridningsstabile SGP platform, men førerassistentsystemet EyeSight har mindst ligeså stor betydning for at sikkerhedsvisionen skal kunne nås. Da Subarus nødbremsesystem for nylig blev testet i forbindelse med Car of the Year forberedelserne var Forester e-Boxer endda den bil, som helt uden førerens medvirken var i stand til at bremse helt op fra en hastighed på 85 km/t.

Efter nu også at opnået udmærkelse i Euro NCAP har den nye Forester scoret højeste karakter i alle sikkerhedstests rundt om i verden. I såvel den japanske NCAP som amerikanske crashtests har modellen fået højeste karakter, i USA er den blevet udnævnt til Top Safety Pick og i Japan har den opnået den højeste anerkendelse i form af tildelingen af Grand Prix Award.

SUBARU Nordic AB har aktiviteter i Danmark herunder Færøerne og Grønland, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. I 2005 lå det samlede salg for de seks lande på under 1000 biler, men et målrettet arbejde har givet en fremgang på mere end 800 procent, idet 2013 bliver nyt rekordår for Subaru Nordic med et samlet salg på mere end 8.000 enheder.

SUBARU har i vores nabolande, Tyskland og Sverige, de mest tilfredse bilejere ifølge de største forbrugerundersøgelser.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument