Pressemeddelelse -
Sikreste bil nogensinde
Den nye Subaru XV har allerede sat ny rekord for sikkerhed ved JNCAP-testen og fået det højeste pointtal nogensinde.
I dag blev det meddelt, at den nye Subaru XV og Subaru Impreza får tildelt en ”2016-2017 Grand Prix Award” for den højest noterede sikkerhedsrating nogensinde (199,7 point) i JNCAP, den japanske version af Euro NCAP kollisionstesten.
”Det er Subarus erklærede mål at bygge verdens sikreste biler,” fortæller den danske salgsdirektør for Subaru Nordic, Niels Thaning. ”Den nye Subaru XV er første bil på en helt ny platform og et vigtigt skridt på vej mod målet. Vi er stolte over udmærkelsen, som også vil give genlyd på det danske marked.”
Den nye Subaru Global Platform vil danne grundlag for de kommende modeller fra Subaru, ligesom den er forberedt for alternative drivkilder som fx eldrift. Både Subaru XV og Impreza introducerer derudover flere innovative sikkerhedsfeatures, der giver dem en nyindstiftet ”Special Award”.
Subaru XV havde verdenspremiere på årets Bilsalon i Genève, og den bliver introduceret på det europæiske marked ultimo november.
Emner
Kategorier
Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).
Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.
Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI).Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.
FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.