Pressemeddelelse -
Subaru er et rigtig godt køb
Amerikanske prisuddelinger: Subaru er et rigtig godt køb
Måske er det ingen overraskelse, men i USA er det et faktum, at Subaru biler er et rigtig godt køb. Det er de, både når det gælder brugte personbiler fra den japanske bilproducent, som ofte holder priserne bedre end deres kolleger, men også når man ser på totaløkonomien for Subaru bilerne. Begge dele er netop blevet synliggjort gennem to anerkendte amerikanske prisuddelinger.
I forbindelse med Los Angeles Auto Show uddelte ALG (et anerkendt amerikansk analysefirma) for 20. gang de årlige Residual Value Awards baseret på en omfattende analyse af brugtbilspriser på det amerikanske og canadiske bilmarked. Og Subaru scorede førstepladsen som de biler, der holdt deres priser bedst, i ikke færre end fire personbilskategorier.
Bedst til at holde prisen
Subaru Impreza var nr. 1 i kategorien ”kompakte personbiler”, Subaru WRX var bedst til at holde prisen som brugtbil blandt ”sportsvogne” og Subaru Crosstrek (XV på vore breddegrader) samt Subaru Forester tog førstepladsen blandt såvel ”kompakte SUV’er” som ”mellemstore SUV’er”.
Over årene har Subaru modtaget ikke færre end 41 pokaler fra ALG, og anses derfor meget naturligt for at være det bilmærke, som oplever den laveste procentuelle værdiforringelse i de kategorier, Subaru biler tilhører.
”I og med, at værdiforringelse typisk er den enkeltpost, der vejer tungest i den samlede udgift som bilejer, bliver Subaru til et yderst fordelagtigt bilvalg, og det er de også hvad totaløkonomien angår,” fastslår John Hurtig, brand-manager hos Subaru i Norden.
Bedste totaløkonomi i seks kategorier
Få dage inden prisuddelingen i Los Angeles var Subaru nemlig også topscorer i Las Vegas, hvor Vincentric kårede de biler, hvor man fik mest værdi for pengene. Vincentric’ ”2020 Best CPO Value Awards” uddelingen, som den hedder, sammenholder totaløkonomien for 15.000 forskellige bilkonfigurationer. Her scorede Subaru bedst i hele seks kategorier.
Subaru bilmærket vandt kategorierne ”Personbiler” og ”SUV/Crossover”, mens modellerne Outback, Crosstrek (XV på vore breddegrader), Impreza og Legacy tog førstepladsen i deres respektive kategorier.
Vincentric er ligesom ALG et anerkendt analysefirma, som leverer data til mange af bilindustriens store spillere.
Emner
SUBARU Nordic AB har aktiviteter i Danmark herunder Færøerne og Grønland, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. I 2005 lå det samlede salg for de seks lande på under 1000 biler, men et målrettet arbejde har givet en fremgang på mere end 800 procent, idet 2013 bliver nyt rekordår for Subaru Nordic med et samlet salg på mere end 8.000 enheder.
SUBARU har i vores nabolande, Tyskland og Sverige, de mest tilfredse bilejere ifølge de største forbrugerundersøgelser.