Pressemeddelelse -
Subaru global markedsleder for firehjulstræk
Subaru er synonymt med firehjulstræk, og nu kan bilmærket prale med at være den producent, der sælger flest firehjulstrukne biler i verden.
Subaru introducerede firehjulstræk i Leone hatchback tilbage i 1972 og har siden haft en unik position, når det gælder denne teknologi. Alene sidste år producerede Subaru næsten en million biler, og det betyder, at Subaru er verdens største producent af firehjulstrukne biler.
”BRZ er fuldblods sportsvogn, og den har baghjulstræk,” siger den danske salgsdirektør Niels Thaning, ”men ellers har hele 99,3 % af alle producerede Subaru’er firehjulstræk. Vi holder fast ved teknologien, for den giver højere sikkerhed og bedre vejgreb året rundt, også i et klima som det danske.”
På verdensmarkedet står Subaru for 15 % af det firehjulstrukne segment med næsten en million solgte biler, og der er god afstand ned til de næste. Audi solgte sidste år 25 % færre firehjulstrukne biler, og Land Rover – som også er synonymt med firehjulstræk – solgte kun halvt så mange.
Statistikken er udarbejdet af engelske Autocar.
Emner
Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).
Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.
Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI).Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.
FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.