Nyhed -

Nye sporvogne skal køre inde i Storebæltsbroen

Sund & Bælt har netop købt nye sporvogne (monorails), som skal transportere tungt materiel inde i broen.

I 2016 besluttede Sund & Bælt at investere i nye sporvogne, da de gamle sporvogne var gamle og efterhånden udtjente. Det betyder, at medarbejdere også fremover kan transportere tungt materiel ved hjælp af sporvogne gennem Storebæltsforbindelsens højbro (Østbroen).

– På den måde forstyrrer vi ikke trafikken på broen, da vi transporterer tungt materiel inde i broen i stedet for på vejbanen. Vores medarbejdere slipper for at flytte værktøjer og komponenter, der samlet set kan løbe op i adskillige tons, på håndtrukne vogne via smalle gangbroer, fortæller Christian Skovgaard Andersen, projektleder i Sund & Bælt Holding A/S.

Sporvogne blev testet i England

Christian Skovgaard Andersen rejste til Sheffield, England, for at teste, om sporvognene var funktionsdygtige og levede op til Sund & Bælts behov, inden de bliver transporteret til Danmark.

– Vi testede bl.a., om alle sensorer virkede korrekt, om dørene kunne åbne og lukke, om sporvognene faldt ned fra skinnerne ved for meget vægt, og om de bremsede efter hensigten. Derfor læssede vi sporvognene med fire store jernklodser på tilsammen ét ton, og efter lidt justeringer fungerede det hele, som det skulle, fortæller Christian Skovgaard Andersen.

I slutningen af oktober bliver sporvognene sendt til Danmark. Herefter vil de blive installeret og idriftsat, så de forhåbentlig er i fuld drift inde i Storebæltsbroens højbro i løbet af december 2017.

Klik her for at se videoen: Nye sporvogne skal køre inde i Storebæltsbroen from Sund & Bælt on Vimeo.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • sund og bælt
  • østbro
  • storebæltsbroen
  • test
  • sheffield
  • bro
  • sporvogne
  • england
  • sund & bælt

Kontakt

Sofja Sivertsev

Pressekontakt Digital Manager, Presse 24 78 40 55

Lene Gebauer Thomsen

Pressekontakt Kommunikationschef 21 70 44 50

Relateret materiale