Nyhed -

Storebæltsbroen fylder 19 år

14. juni 1998 ankom dronning Margrethe til et spritnyt betalingsanlæg i Korsør og 'klippede' snoren til Storebæltsbroen. I sin tale kaldte majestæten byggeriet af forbindelsen for 'godt kram' og om aftenen kunne de første biler køre over forbindelsen. Dagen efter - kl. 1.00 - lagde den sidste færge til kaj i Korsør. 

På onsdag den 14. juni er det 19 år siden, at broen åbnede og Danmark blev bundet sammen på midten.

At danskerne er glade for forbindelsen og benytter den flittigt, vidner trafiktallene om.  Alene i 2016 kørte 12.4 mio. køretøjer over broen, hvilket svarer til næsten 34.000 tusinde køretøjer i døgnet. Før broen åbnede, sejlede færgerne dagligt ca. 7.500 biler over Storebælt.

At forbindelsen har været til gavn for samfundet  på flere måder, fremgår af en rapport om Storebæltsforbindelsens samfundsøkonomiske betydning, som blev udarbejdet i 2014. Rapporten viser, at den samlede, direkte gevinst for det danske samfund kan opføres til 379 mia. kr. over 50 år.

Storebæltsforbindelsen er - indtil videre - den eneste danske motorvej, som er finansieret af brugerbetaling. I dag koster det 228 kr. at kommer over broen i en personbil med en BroBizz. Samme tur med færgen kostede omkring 475 kr. i dagens priser. Der er altså tale om en halvering af prisen for at komme over Storebælt - på en 1/5 af den tid, man tidligere brugte med færgerne.

6. april i år var det 20 år siden, at det første godstog kørte over Storebælt og 1. juni 1997 blev jernbanen indviet af dronning Margrethe. Politisk var det bestemt, at jernbanen og den kollektive trafik skulle have et forspring, før bilforbindelsen blev åbnet.

Fakta om Storebælt

  • Storebæltsforbindelsens østbro er stadig verdens 3. længste hængebro. 
  • Hele forbindelsen består af to broer og en tunnel og er i alt 18 km lang.
  • Østbroens pyloner er 254 m høje og er dermed et af Danmarks højeste punkter.
  • Hovedkablerne betsåt hver af 18.648 stålwirer med en samlet længde på ca. 110.500 km. Det svarer til at de kan nå næsten tre gane rundt om jorden.
  • Hør mere om Storebæltsforbindelsen i podcastserien 'Fortællinger fra Storebælt'. Hør fx historien om byggeriet af forbindelsen, som startede i et tomt kontor med et oplæg på fire side. Eller kom med op i pylonen og en tur ud på selve kablet. Find historierne i din foretrukne podcast-app eller søg på podbean.com.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • storebæltsbroen

Kontakt

Lene Gebauer Thomsen

Pressekontakt Kommunikationschef 21 70 44 50