Skip to main content

Suzuki S-Cross gør sig mere attraktiv med nyt modelprogram

Pressemeddelelse   •   Sep 03, 2014 15:00 CEST

Med det nye 2015 modelprogram byder Suzuki S-Cross sig til med mere udstyr og skarpere priser, og samtidig bliver det nu muligt at privatlease en S-Cross fra under kr. 2.500 pr. måned.

Suzuki S-Cross tilhører den populære crossover biltype, hvor det bedste fra en stationcar og en SUV kombineres i én og samme bil. Her er både fantastisk udsyn, god siddehøjde og stor rummelighed i kabine og bagagerum. Men S-Cross er mere end det. Med priser fra under 190.000 kroner kører den hen over prisskellet mellem familiebiler og crossovere og sætter nye standarder i en klasse, hvor priserne ellers ligger omkring de 250.000 kroner. Suzuki S-Cross er derfor klassens bredest orienterede crossover og tilgængelig for et større publikum, der måske kun ville kigge på en almindelig familiebil.

Fra 189.990 og mere udstyr
Lige før sommerferien lanceredes S-Cross 1.6 Family modellen, der til en pris på 189.990 er den absolut prisledende i klassen. Her får køberne både de praktiske fordele ved en stor og rummelig crossover med en 120 hk stærk 1,6 benzinmotor, der har en flot økonomi på hele 18,2 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). Køreegenskaberne er sikre og entydige, og bilen har fået de maksimale 5 stjerner i EuroNcap sikkerhedstesten. 7 airbags er standard, og det samme er fx aircondition, el-ruder for og bag samt fjernbetjent centrallås. Nu er hele det nye S-Cross modelprogram klar hos Suzuki forhandlerne, hvor modellen efter Family hedder Comfort. Her får man for en merpris ift. Family modellen på kun 15.000, udstyr som ratbetjent Bluetooth til håndfri betjening af smartphonen, fartpilot med begrænser, multijusterbart rat, el-spejle med varme og design-integreret cd-radio med USB indgang. Og i den nye Active model er der skruet mere op for SUV karakteren med flotte 17” alufælge i poleret design, sorttonede ruder bag, og hertil følger udstyr som 2-zoners klimaanlæg, læderrat, nøglefri betjening og trykknap start, Bluetooth samt sølvfarvet tagræling og beskyttelsespaneler. Og til en pris på 234.990 er Active modellen nok et af klassen bedste bud på en stor flot crossover med udstråling, masser af udstyr og god værdi for pengene. Topmodellen i programmet er S-Cross Exclusive, der fx byder på Xenon lygter, P-sensor for og bag, automatisk lys og -viskerfunktion og meget mere. S-Cross modellen fås også med en 320 Nm momentstærk dieselmotor, der klarer flotte 23,8 km/l, og det er til priser, der nu starter ved kr. 229.990 for Comfort modellen. Suzukis nyudviklede og avancerede 4x4 system fås både til benzin og dieselmodellerne til priser fra kr. 264.990 med Active udstyr.

Privatleasing fra kun 2.495 pr. måned
Sammen med introduktionen af det nye S-Cross modelprogram er Suzuki i samarbejde med et af landets største leasingselskaber, easyfleet også klar med et attraktivt tilbud på privatleasing af modellen. Her kan kunderne med en udbetaling på kr. 19.275 (inkl. etableringsgebyr) lease en S-Cross fra kun 2.495 pr. måned ved et kørselsbehov på 45.000 km over 3 år. Så får kunden budgetsikkerhed i bil ”købet” med faste månedlige omkostninger, der dækker service- og vedligeholdelse af bilen og man behøver ikke bekymre sig om værditab eller uforudsete udgifter i perioden. Hvis man forelsker sig i en af de andre S-Cross udstyrsvarianter, kan der selvfølgelig også laves en god leasingaftale her. Fx koster Active modellen fra godt kr. 3.000 om måneden. Og naturligvis kan der tilkøbes ekstraudstyr til leasingaftalen ligesom periode og kilometerforbruget kan justeres så det passer med ønsker og behov. Suzukis privatleasing-aftale er baseret på FDM’s retningslinjer, og dermed sikres den bedst mulige baggrund for en leasingaftale, som kunden kan være tryg ved.


Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument