Skip to main content

Dariush Rezai bliver ny landechef for Sweco Danmark

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2017 09:01 CET

Dariush Rezai er udpeget som ny landechef og efterfølger John Chubb.

”Med Dariush Rezai får Sweco Danmark en landechef med lang erfaring fra, og stor viden om, det danske marked. Han har gennem sin karriere bevist, at han kan skabe store resultater og udvikle organisationer. Jeg vil også gerne takke John Chubb for hans indsats med at optimere den danske forretning, således at der nu er et solidt fundament at fortsætte succesen på,” udtaler Tomas Carlsson, CEO for Sweco.

Dariush Rezai bestrider i dag stillingen som President of Mobile Communication i Eltel, men starter i rollen som landechef for Sweco Danmark senest den 1. april 2017. Dariush Rezai har mange års erfaring fra det danske marked især inden for service- og byggesektoren, hvor han har haft en lang række lederstillinger hos NCC, Accenture og Deloitte. Han er en stærk leder, som har fokus på udvikling af såvel kunderelationer som medarbejdere.

”Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre Sweco til Danmarks mest respekterede vidensvirksomhed inden for ingeniørrådgivning, miljøteknologi og arkitektur. Med vores lokale tilstedeværelse, stærke kundefokus samt anerkendte ekspertise fra 14.500 ingeniører og arkitekter i Europa, befinder Sweco sig i en unik position, hvor vi er i stand til at planlægge og designe fremtidens byer og samfund,” siger Dariush Rezai, Sweco Danmarks nyudnævnte landechef.

Dariush Rezai bliver en del af Swecos Executive Team.
John Chubb fortsætter som landechef for Sweco Danmark indtil den 31. marts 2017.


For yderligere information:

Dariush Rezai, kommende landechef for Sweco Danmark, +45 5214 7575

Tomas Carlsson, President og CEO Sweco, +46 8 695 6660, tomas.carlsson@sweco.se

Rune Chrøis, Marketing- og kommunikationschef, +45 2613 0310, rune.chrois@sweco.dk

Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Vores arbejde resulterer i bæredygtige bygninger, effektiv infrastruktur og adgang til elektricitet og rent drikkevand. Med 14.500 medarbejdere i Europa kan vi tilbyde vores kunder de rette kompetencer til ethvert projekt. Vi løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er den største virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning i Europa med en omsætning på omkring 15,2 milliarder svenske kroner (1,7 milliarder euro). Virksomheden er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.