Pressemeddelelse -

Døre i specialmål hitter

Byggetrenden peger på individuelle løsninger, og derfor oplever dørproducenten SWEDOOR en stigende efterspørgsel på døre i specialmål.

Hele måden vi bygger og renoverer på er under forandring. I byggematerialebranchen ses en tydelig og voksende tendens til, at unikke løsninger i boligindretningen er i højsæde, og det kan også mærkes hos dørproducenten JELD-WEN, der står bag dørbrand’et SWEDOOR:

- Netop for at imødekomme tendensen, udvidede vi sidste år vores standardsortiment med højere og bredere døre. Og det skulle vise sig at være en god beslutning. Lige siden har vi nemlig oplevet stor interesse for de mere utraditionelle dørløsninger, som gerne skal være i specialmål, siger Kirsten Haarbo, produktchef for indvendige døre hos SWEDOOR.

De skræddersyede dørmodeller gør sig både gældende for nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor boligejere for eksempel ønsker større døråbninger til stuen eller mindre døre til særlige formål.

- Døre i specialmål er først og fremmest positivt for håndværkere og forhandlere, der nu meget lettere kan imødekomme de mange efterspørgsler på usædvanlige døre. Vores højere og bredere døre giver et væld af nye indretningsmuligheder, der i sidste ende kommer slutbrugeren til gode, da døren kan bestilles direkte hos forhandleren, siger Kirsten Haarbo.

Den omtalte udvidelse i sortimentet gælder alle SWEDOORs indvendige døre og karme i ADVANCE-LINE-serien. Hele spændet i det udvidede sortiment for hængslede døre går fra 525x1640 mm til 1025x2340 mm, mens skydedøre fås helt op til 1225x2340 mm. 

Emner

  • Bygning, ejendom

Om JELD-WEN*

JELD-WEN er en af de førende, globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i omsætning, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for USA. Med hovedsæde i Charlotte, North Carolina, leverer virksomheden produkter, som forbedrer æstetikken og funktionaliteten på boliger og kommercielle bygninger. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. 


* I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. Læs mere om SWEDOOR JELD-WEN på www.swedoor.dk.