Usynlige døre i arkitektonisk multihal

Det er ikke hver dag, at der skal opføres en ny bygning i samspil med én af arkitekt Kay Fiskers hovedværker. Ikke desto mindre var det tilfældet med EnergiCenter Voldparkens nye multihal, hvor især dørene har en særlig rolle og forsvinder naturligt ind i arkitekturen.

Når man træder ind i EnergiCenter Voldparkens nye multihal, er det ikke den typiske fornemmelse af sportshal, der møder én. Snarere er det som at gå ind i en arkitektonisk trækasse, idet alle overflader er beklædt med træpaneler fra gulv til loft. Et anderledes projekt, hvor alle elementer er udvalgt med respekt for den eksisterende nabobygning, der er opført i 1952 efter tegninger af den danske arkitekt Kay Fisker. 

- Vores fornemste opgave har været at tegne en bygning efter den seneste byggeteknik, der særligt spiller sammen med den eksisterende af Kay Fisker. Det har derfor både været et spændende og udfordrende projekt, der designmæssigt er inspireret af byggestilen fra 50’erne, men samtidig er helt opdateret i forhold til de nutidige krav til en moderne multihal – og her var dørene ingen undtagelse,forklarer Hannibal Hink fra BBP Arkitekter.

Minimalistiske linjer
Multihallen indeholder to dobbelt- og to enkeltdøre, der bidrager til rummets udtryk ved at indgå som helstøbte elementer i bygningen. På vejen til målet er der ikke på noget tidspunkt gået på kompromis med valget af materialer, og derfor har dørproducenten SWEDOOR været involveret for at vejlede om de mest optimale løsninger i integreringen af dørene i arkitekturen.

- I et særligt projekt som dette, hvor der stilles krav til, at dørene næsten skal være usynlige, blev vores minimalistiske S-Frame-karme det klare førstevalg. Karmen kommer til sin fulde ret, da overgangen mellem karm og væg brydes, hvilket giver arkitekten en ideel mulighed for at skabe elegante løsninger, idet S-Frame tillader, at døren bliver forbundet på æstetisk vis med de øvrige materialer, forklarer Peter Sejling, salgsdirektør for Nordeuropa.

SWEDOORs S-Frame adskiller sig fra de traditionelle karme ved at være i stål, som gør det muligt at integrere karmen i væggen. Karmen udgør dermed den funktionelle del, som i praksis skaber de rene linjer i bygningen. For at fuldføre udtrykket kom turen også til designet, hvor det ikke var ligegyldigt, hvilket finer dørene skulle beklædes med.

Døre i 50’er finer
Kay Fisker er arkitekt tilbage fra en tid, hvor bygningstræ var lig med nordiske træsorter med få importerede hårdtræsprodukter. Det var derfor afgørende for BBP Arkitekter at formidle den selvsamme stemning ved at beklæde idrætshallens vægge og overflader med fyrretræsfiner. Her skulle dørene følge trop, hvilket udviklede sig til at blive lidt af en snedkeropgave.

- Frem for at gå med den nemme beslutning og vælge blandt de allerede eksisterende finerdøre på markedet, prioriterede vi, at dørene skulle fremstilles i samme fyrretræsfiner som fra vægpanelerne, lofterne og karmene. Det gjorde processen lidt længere, end vi måske i første omgang havde regnet med, da dørkonstruktionen skulle testes og godkendes af DBI, siger Hannibal Hink.

BBP Arkitekter valgte selv at betale for godkendelsesbrevet ved DBI, hvor SWEDOOR leverede de nødvendige materialer til processen. Og i alt skulle der gå otte måneder, før at dørene var klar til at blive monterede i multihallen:

- Selvom det på mange måder var en tids- og ressourcekrævende proces at få godkendt dørene, har det været den rigtige beslutning for bygningen, da det ikke havde være muligt at skabe det samme rum, hvis dørene var beklædt med andet finer, siger Hannibal Hink, der er meget tilfreds med det færdige resultat, hvilket SWEDOORs Peter Sejling kun kan bakke op om:

- Det har været et spændende projekt for os at være involveret i, da dørene har haft en enorm stor rolle, hvor det langt fra er de hurtige beslutninger, der er blevet taget, men i stedet de som i sidste ende har vist sig at være bedst for bygningen, slutter Peter Sejling.

Historien bag Energicenter Voldparken: 

• I 1952 blev Voldparken i Brønshøj etableret af bl.a. arkitekt Kay Fisker som et område, der udgøres af en skole og dertilhørende boligbebyggelse. Byggeriet må regnes for at være én af Kay Fiskers hovedværker, idet Voldparken er blevet et forgangseksempel på, hvordan velfærdsrammer kan bygges op fra bunden.
• I 2008 blev Voldparkens skole lukket ned, og derfor besluttede en række borgere og lokale aktører at anvende bygningen til idrætsfaciliteter. Det blev relativt kort tid efter startskuddet til etableringen af en ny hal under navnet Energicenter Voldparken.
  
• I foråret 2017 stod bygningen klar til at blive taget i brug af borgerne fra lokal- og Københavnsområdet med forskellige aktivitetstilbud.