Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Profil Optik efterlyser briller fra 70'erne

For 45 år siden dannede 18 optikere den forening, der senere skulle blive til Profil Optik. Jubilæet markeres med en eftersøgning af kundernes originale briller fra 70’erne.

Det er ikke hver dag en dansk detailkæde fylder 45 år, så når Profil Optik, der er Danmarks største optikerkæde med 129 butikker fordelt over hele landet, markerer jubilæum, skal det larme lidt i gaden. Ud over den enkelte butiks markering med en særlig jubilæumskampagne, er man fra hovedkontoret i gang med at finde danskernes originale 70’er briller.

”Vi ved, at kunderne ofte er glade for deres briller og beholder dem i mange år – så nu håber vi, at der findes danskere med et brillestel og en historie fra 70’erne, som de har lyst til at dele med os”, siger Profil Optiks administrerende direktør, Tina Høyer Gaardsholt.

Kampagnen, der søsættes på sociale medier som Facebook og Instagram, opfordrer kunderne til at sende et foto ind med 70’er-brillen. De tre skønneste briller, og deres ejere, vinder for 4.500 kr. nye briller anno 2017.

”Moden har ændret sig meget gennem årene, men alligevel er der en del 70’er træk, der går igen i 2017 både til mænd og kvinder. Det gælder både almindelige brillestel og på solbrillefronten”, siger Tina Høyer Gaardsholt.

”Det er stadig den lokale butik med den lokale optiker, der driver forretningen med afsæt i det lokale marked og med den lokale forbruger for øje. Vores styrke er nærheden til kunderne – både i gadebilledet, men også på sociale medier, hvor vi er den eneste optikerkæde med lokale Facebooksider”, siger Tina Høyer Gaardsholt i erkendelse af, at der er sket meget på den front – alene de sidste år. ”Derfor er det også naturligt, at vi tager de sociale medier i brug for at efterlyse brillerne og deres ejere”.

Senest kæden oplevede, hvad en lokal Facebookside kan gøre for kommunikationen med kunderne var, da en butik i Slagelse måtte lukke efter vandskader fra brand i ejendommen. Her foregik al kommunikation med kunderne via den lokale Facebookside, hvilket gjorde det let for både butikspersonale og kunder at være i kontakt omkring udlevering af briller og kontaktlinser.

Jubilæet fejres i seks dage – 28. august til og med 2. september - hvor priserne i butikken markerer de 45 år. Alle stel i butikken er til salg for 450 kr. stykket.”

Om Profil Optiks 45 år i Danmark: Profil Optik startede under navnet Optik-Køb og blev senere Center-Optik og Optiker-Ringen. Navnet Profil Optik har prydet butikkernes facader siden 1988. Profil Optik er i dag en del af den nordiske kæde Synsam Group og har etableret sig som den optikerkæde i Danmark, der har størst fokus på øjensundhed.

For yderligere information kontakt Brand, PR & Marketing Manager Liselotte Hammer, telefon 36 88 86 86.

Emner

Kategorier


Hos Profil Optik mødes kunderne af medarbejdere med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum