Pressemeddelelse -

Juletravlhed hos landets tandlægevagter

December måned er højsæson for tandpine og tandskader. Heldigvis sidder tandlæger over hele landet klar til at hjælpe, hvis du får tandproblemer i juledagene.

Juledagene skal helst være en dejlig tid, hvor vi spiser god mad og hygger med familie og venner. Men den gode appetit og julestemning kan hurtigt blive spoleret, hvis du knækker en tand på flæskesværen eller får tandpine. Selvom de fleste tandlæger holder lukket i juledagene, er der hjælp at hente, for Tandlægevagten holder åbent. ”Mange opsøger os, fordi de har knækket en tand, har fået betændelse i en tandnerve eller har problemer med en rodbehandling,” fortæller Per Guldbæk, tilsynsførende tandlæge hos Tandlægevagten i København.

Tandlægevagt gemt bag metrobyggeri

Per Guldbæk forventer, at der kommer flest patienter den 24-27. december, men mange dukker også op med tandpine nytårsaftensdag og den 1. januar. Sidste år fik Tandlægevagten i København besøg af lidt over 300 patienter i juleperioden. Mange har svært ved at finde Tandlægevagten på Oslo Plads i København, da den er gemt inde bag det store metrobyggeri på pladsen. Sådan vil det være indtil i hvert fald 2018, idet metroen forventes færdig i juli 2019. Hvis man opsøger tandlægevagten på Oslo Plads eller i Hillerød på grund af tandskader, fx udslåede tænder, eller efterblødninger fra en tandoperation, betaler region Hovedstaden udgifterne til behandlingen.

Tandpine eller tandskade?

Hvis du får tandpine i juleferien, fx smerter i en tand eller en tabt fyldning, skal du kontakte tandlægevagten i din region. Tandlægevagtordningerne er forskellige fra region til region. Nogle steder kan du bare møde op uden først at have bestilt tid, mens du andre steder først skal kontakte vagten eller regionens akutlinje inden for et bestemt tidsrum for at aftale nærmere. Får du brug for tandlægevagten, skal du huske dit sygesikringsbevis. Og du skal være opmærksom på, at behandling som regel sker mod kontant betaling, og at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen. Endelig skal du være forberedt på, at der til tider er mange, der henvender sig, og at der derfor kan være lang ventetid. Tandlægerne vil dog altid gøre, hvad de kan for at hjælpe dig så hurtigt som muligt. Hvis du har større akutte behandlingskrævende tandskader, fx efter et cykelstyrt, eller blødninger efter operationer i munden, skal du kontakte tandskadevagten i din region. Tandskadevagten er afløseren for skadestuen, når det gælder tandskader.

Sådan forebygger du tyggeskader

Hvis du vil undgå tyggeskader i julen, anbefaler Tandlægeforeningen, at du er forsigtig, når du bider og tygger i noget hårdt som flæskesvær og juleslik. Derudover skal du bruge din sunde fornuft og fx ikke knække nødder eller åbne juleøl med tænderne.

Gode råd, hvis du slår en tand ud

Slår du eller dit barn en blivende tand ud, kan du følge disse råd for at mindske skadens omfang:

  • Find tanden. Husk at der kan ligge stumper af tanden i munden.
  • Det bedste er at sætte tanden op på sin plads igen, hvis det er muligt.
  • Hvis det ikke er muligt at sætte tanden på sin plads igen, er næstbedste mulighed at opbevare tanden i munden mellem fortænder og læbe. Mælk kan også bruges som opbevaringsmiddel, hvorimod postevand og kontaktlinsevæske ikke må bruges.
  • Det er vigtigt at undlade at berøre tandroden. Det skyldes, at skader på tandroden forringer mulighederne for heling.
  • Jo hurtigere tanden kommer på plads igen, jo større chance er der for, at den vokser fast igen.
  • Kontakt derefter tandlæge eller Tandskadevagten så hurtigt som muligt.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Charlotte Holst, kommunikationsmedarbejder, Tandlægeforeningen, tlf.: 70 25 77 11/26 82 18 24, chh@tdl.dk

Claus Jørgensen, kommunikationschef, Tandlægeforeningen, tlf.: 70 25 77 11/21 26 56 98, cj@tdl.dk

Tandpine? Her skal du henvende dig

Hvis du får tandpine i juleferien, skal du kontakte tandlægevagten i din region. I nedenstående oversigt er der nærmere oplysninger om de forskellige tandlægevagtordninger. Du kan også finde informationerne på www.tandlaegeforeningen.dk.

Hvis du har større akutte behandlingskrævende tandskader, fx efter et cykelstyrt, eller blødninger efter operationer i munden, skal du kontakte tandskadevagten, som er afløseren for skadestuen, når det gælder tandskader. Find informationer om tandskadevagten i dit område på www.tandlaegeforeningen.dk eller på www.tandskadevagt.dk

REGION HOVEDSTADEN

Tandlægevagtordningerne i Region Hovedstaden har tlf. 70 25 00 41 (undtagen på Bornholm – se nedenfor). Her kan du få information om åbningstider, tidsbestilling mm. Har du en større tandskade, bliver du viderestillet til akuttelefonen på 1813. På akuttelefonen 1813 kan du få et godt råd eller blive ledt videre til enten tandlægevagten på Oslo Plads i København, i Hillerød eller på Bornholm. Det er også på 1813, at du kan blive henvist til tandskadevagten.

København

Tandlægevagten i København på Oslo Plads 14 (ved Østerport Station bag metroselskabets grønne afspærring) holder åbent alle dage, og i hele jule- og nytårsperioden er der ekstra bemanding. Det er ikke muligt at bestille tid, så du skal bare møde op i åbningstiden.

Åbningstider jul og nytår 2015 (åben konsultation):

Lillejuleaften (onsdag d. 23. december): Kl. 20-21.30

Juleaftensdag og nytårsaftensdag (24. og 31. december): Kl. 9-14

1. og 2. juledag (25. og 26. december): Kl. 9-12 samt 20-21.30

27. december (søndag): Kl. 10-12 samt 20-21.30

28.-30. december (mandag-onsdag): Kl. 20-21.30

Nytårsdag (1. januar): Kl. 10-12 samt 20-21.30

Nordsjælland

Tandlægevagten i Nordsjælland på Carlsbergvej 13 i Hillerød holder åbent alle dage. Du skal bestille tid og kan altså ikke møde op uden forudgående aftale.

Bestil tid på tlf. 70 25 00 41 på hverdage kl. 18-19, lørdag, søndag og helligdage kl. 9-10 samt 18-19.

Bornholm

Tandlægevagten på Bornholm holder åbent lørdag, søndag og helligdage, men kun efter forudgående telefonisk aftale.

Bestil tid på tlf. 21 17 41 47 mellem kl. 10 og 10.30 (lørdag, søndag og helligdage). Uden for åbningstiderne kan du ringe til 1813 for at få råd og vejledning.

Behandling foregår på vagthavendes klinik.

REGION SJÆLLAND

I Region Sjælland har tandlægevagtordningen til huse på klinikker i Slagelse og Nykøbing Falster. Vagten tilbyder akut tandlægehjælp til børn og voksne i form af fx behandling af tandskader og smertevoldende tabte fyldninger.

Tidsbestilling

Lørdage, søndage og helligdage (inklusiv den 24. og 31. december) skal du kontakte tandlægevagten på tlf. 29 60 01 11 mellem kl. 9.30 og 11.30 for at aftale tid til behandling.

På hverdagene mellem jul og nytår holder vagten også åbent (dog kun klinikken i Slagelse), og her er der telefontid kl. 14.30-16.30. Det er ikke muligt at møde op uden forudgående aftale.

Slagelse

Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven 2, 4200 Slagelse

Nykøbing Falster

Guldborgsund Tandpleje, Nørregade 21B, 4800 Nykøbing F.

REGION SYDDANMARK

I Region Syddanmark har du adgang til en tandlægevagt i henholdsvis Odense og Esbjerg. Begge steder skal du ringe og aftale tid, før du kan møde op til behandling.

Du kan ringe og bestille tid på tlf. 65 41 45 51 kl. 9-12 lørdage, søndage og helligdage (inklusiv den 24. og 31. december).

Behandlingen foregår fra kl. 10 til 12 (dog indtil der ikke er flere i venteværelset).

Esbjerg

Den Regionale Tandpleje, Sundhedshuset Sct. Joseph, Nørregade 63 A, 6700 Esbjerg

Odense

Den Regionale Tandpleje, Heden 7, 3. sal, 5000 Odense C

REGION MIDTJYLLAND

Hvis du får akut opstået tandpine eller tandskade uden for din egen tandlæges normale åbningstid, kan du kontakte Tandlægevagten i Region Midtjylland på tlf. 40 51 51 62 (der kan ikke indtales besked på telefonen). Du kan møde op hos tandlægevagten uden forudgående tidsbestilling.

Telefontid

Fredag kl. 18-19

Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-11 samt kl. 12-13.

Aarhus

Tandklinikken Brobjergskolen, Frederiks Allé 20, 8000 Aarhus C

Vagten er åben for personlig henvendelse:

Fredag kl. 18-21.

Lørdag, søndag og helligdage kl. 10-13.

Holstebro

Regionshospitalet Holstebro, Lægaardsvej 12, 7500 Holstebro (Specialtandpleje indgang G)

Vagten er åben for personlig henvendelse:

Lørdag, søndag og helligdage kl. 12-15.

REGION NORDJYLLAND

Ved tandpine eller lettere tandskader kan du kontakte Tandlægevagten i Aalborg på tlf. 70 20 02 55. Vagten har åbent lørdage, søndage og helligdage (inklusiv den 24. og 31. december), og på disse dage kan du mellem kl. 9 og 10 bestille tid.

Aalborg

Filstedvej 10, 9000 Aalborg (i Aalborg Kommunes Specialtandplejes lokaler).

Har du større tandskader, skal du kontakte skadestuen på Aalborg Sygehus på tlf. 99 32 11 11.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • tænder
  • tandsundhed
  • tandbehandling
  • tandlæge
  • tandskade
  • tandlægevagt
  • jul
  • tandpleje
  • tandlæger
  • tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter godt 6.000 medlemmer.

Kontakt

Charlotte Holst

Pressekontakt Kommunikationskonsulent 70 25 77 11

Charlotte Bender

Pressekontakt Kommunikationschef 24590469