Skip to main content

Ny formand for privatansatte tandlæger

Pressemeddelelse   •   Dec 21, 2015 14:32 CET

Tandlæge Marie-Louise Berntsen fra København er blevet valgt til ny formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen.

Marie-Louise Berntsen blev kandidat fra Tandlægeskolen i København i 2011 og arbejder som tandlæge på en privat tandklinik i Rødovre. Tidligere har hun bl.a. været tandlæge i Forsvarets Sundhedstjeneste og på en privat tandklinik på Samsø.

Marie-Louise Berntsen har været tilknyttet fagpolitik gennem Privatansatte Tandlægers Udvalg, Østjysk Tandlægeforening og Københavns Tandlægeforening siden 2013. På posten som formand for de privatansatte tandlæger afløser hun Anders Hasselbalch Christensen.

De privatansatte tandlæger udgør 1.100 ud af Tandlægeforeningens i alt 6.700 medlemmer.

Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter 6.700 medlemmer.