Pressemeddelelse -

Tandlægestuderende får 162.000 kroner til forskning

Anne Katrine Danielsen, 22 år og tandlægestuderende på Københavns Universitet, har netop fået tildelt et scholarstipendium på 162.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Med scholarstipendiet skal hun forske i sygdommen parodontitis og hvilken rolle B-celler, som er en del af det erhvervede immunforsvar, spiller i udviklingen af parodontitis. Parodontitis er en betændelsestilstand i de væv, som omgiver tænderne, tandkøb og den del af kæbeknoglen, som tænderne sidder fast i, og er en af de mest udbredte tandsygdomme overhovedet. Anne Katrine Danielsen modtog scholarstipendiet i Aalborg Kongres & Kultur Center fredag den 4. november ved Tandlægeforeningens Symposium, som er et årligt tilbagevendende efteruddannelsesarrangement. Her bliver danske tandlæger opdateret af eksperter fra ind- og udland på den nyeste viden inden for et specifikt emne. I år deltager omkring 1100 tandlæger for at blive klogere på sygdomme og tilstande i det hårde tandvæv.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter godt 6.000 medlemmer.

Kontakt

Charlotte Holst

Pressekontakt Kommunikationskonsulent 70 25 77 11

Charlotte Bender

Pressekontakt Kommunikationschef 24590469