Skip to main content

Tata Consultancy Services støtter Finlands rullestols-curlinghold i Sochi Paralympiske Vinterlege

Pressemeddelelse   •   Feb 20, 2014 12:00 CET

København, den 20. januar 2014: Tata Consultancy Services (TCS) (BSE: 532540, NSE: TCS), en af verdens førende virksomheder inden for it-service, -rådgivning og -forretningsløsninger, har indgået et partnerskab med det finske rullestols-curlinghold i bestræbelserne på, at opnå olympisk hæder ved de Paralympiske Vinterlege, der finder sted fra den 7. til den 16. marts 2014 i Sochi, Rusland. TCS er partner for holdet i et år og vil yde support med udstyr, logistik og digitale løsninger.

Finland kvalificerede sig til de Paralympiske Vinterlege ved verdensmesterskabet i rullestols-curling i 2013. Det er første gang, Finland har kvalificeret sig i denne kategori, og dermed er de blandt verdens 10 bedste hold.

Holdkaptajn Markku Karjalainen siger: “Vi er meget tilfredse over at have kvalificeret os til legene. Siden VM i 2013 har holdet arbejdet endnu hårdere end normalt, for at kunne levere resultater, når det gælder i Sochi. Alle er meget spændte på oplevelsen og fokuserede på at gøre vores hjemland stolt. Jeg er taknemmelig for at TCS, som også er min arbejdsgiver til daglig, støtter os i de vigtige forberedelser og under opholdet.”

TCS yder bidrag til adskillige globale programmer, som har fokus på udvikling, bæredygtighed, sundhed og helbred. I Europa er TCS partner til Berlin Marathon og til TCS Amsterdam Marathon, der skaffer midler til kræftforskning. TCS har for nylig taget initiativ til at globalisere den finske innovation, ved at fremhæve fem finske virksomheder, der får udstillet dets teknologier i Silicon Valley.

Ruchikar Dalela, der er Country Manager for TCS i Finland, siger: “Det er en integreret del af vores virksomhed, at vi støtter lokale projekter i Finland. Det finske rullestols-curlinghold er et godt eksempel på, hvordan det er muligt at kanalisere god energi i den rigtige retning. Det er et privilegium for TCS at støtte holdet på deres vej til Sochi og under legene. På vegne af TCS i Finland – vores medarbejdere, kunder og partnere – ønsker jeg holdet succes ved legene Sochi og i årene, der kommer.”

Tiina Kivisaari, der er generalsekretær i den finske Paralympiske Komite, siger: “Sochi Paralympiske Vinterlege involverer over 700 atleter fra 45 nationer, og Finland har formået at kvalificere sig i 5 ud af 6 sportsgrene, så vi sender flere atleter afsted end nogensinde før. Med nye sportsgrene og atleter samt stadig hårdere konkurrence, er interessen for de Paralympiske Vinterlege stigende. På vegne af det finske paralympiske team er jeg meget glad og tilfreds med den support og det partnerskab, TCS yder til rullestols-curlingholdet. Det er med til at sikre de bedste forudsætninger for en guldmedalje i Sochi.”

Hvis du vil følge holdet på Facebook, så klik her: www.facebook.com/WheelchairCurlingTeamFinland

#ReleaseYourRock

Tata Consultancy Services (TCS), er førende inden for it-serviceydelservirksomhedsløsninger og rådgivning på verdensplan og leverer en unik forretningsværdi. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-tjenester gennem sin globale leverancemodel, Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er anerkendt som en af de bedste modeller for programudvikling. TCS er en del af TATA Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 276.000 højtuddannede it-konsulenter i 44 lande. Virksomheden omsatte for over USD 11,6 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2013 og er noteret på både National Stock Exchange og Mumbai-børsen i Indien. Læs mere på www.tcs.com.

Følg TCS på Twitter.

Abonnér på RSS Feed for TCS pressemeddelelser.

Mediekontakter

TCS Mediekontakter
NordenEmail: finn@morsingpr.dk | kristina@morsingpr.dk
Telefon: +45 40 97 83 88 | +45 53 61 02 00

Europa / UKEmail: abhinav.kumar@tcs.com | ashish.babu@tcs.com
Telefon: +32 22821927 | +44 078 418 92227


Vedhæftede filer

PDF-dokument