Skip to main content

TCS indgår samarbejde med verdens største terrænløb, Lidingöloppet

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2016 13:30 CEST

  • TCS bliver titelsponsor for det legendariske svenske terrænløb, Lidingöloppet, der nu ændrer navn til TCS Lidingöloppet
  • Det nye partnerskab ligger i forlængelse af TCS' nuværende samarbejde med New York, Amsterdam og London Marathon

København, 18. maj 2016: Tata Consultancy Services (BSE: 532540, NSE: TCS), den førende organisation inden for it-tjenester, rådgivning og forretningsløsninger, har netop annonceret en femårig samarbejdsaftale med Lidingöloppet, den berømte svenske sportsbegivenhed der anses som verdens største terrænløb. Aftalen indebærer, at TCS bliver titelsponsor og officiel teknologipartner.

Lidingöloppet blev etableret i 1965 og fører hvert år i september deltagerne igennem en udmattende 30 kilometer bane i åbent terræn omkring Stockholm i Sverige. Foruden dette løb vil TCS også blive titelsponsor for løbets søsterbegivenheder, der ligeledes afholdes i september: Lidingöloppet 15 (15 km), Lidingöruset (1,7-4 km for personer med særlige behov), Lidingörullet (2 km for kørestolsbrugere) og Lilla Lidingöloppet (1,7-6 km for børn).

TCS Lidingöloppet-begivenhederne dækker over otte forskellige løb med et samlet deltagerantal på 45.000. Hovedbegivenheden, 30 km-løbet, har alene 22.000 deltagere. Løbene tiltrækker 100.000 mennesker, inkl. publikum og løbere. TCS Lidingöloppet har hovedsageligt deltagere fra Norden, men samler løbere fra mere end 35 lande.

TCS er allerede partner i otte af verdens førende løb, herunder titelsponsorater af TCS Amsterdam Marathon, TCS New York City Marathon, og TCS World 10k Bengaluru. Tidligere i år blev det også annonceret, at TCS bliver den officielle teknologipartner for Virgin Money London Marathon. For at optimere løbernes digitale muligheder har TCS udviklet en mobilapp, der viser praktiske løbsoplysninger samt info om den individuelle løbers præstation.

Amit Bajaj, chef for TCS Nordeuropa udtaler: "Vi er meget glade for at være titelsponsor og officiel teknologipartner for TCS Lidingöloppet. Som en organisation, der tror på at give tilbage til samfundet, deler Tata Consultancy Services mange kerneværdier med Lidingöloppet. TCS Lidingöloppet minder om vores andre maratonaftaler, men med et nordisktwist. Vi er glade for at kunne bidrage med vores digitale evner, og vi ser frem til at samarbejde med TCS Lidingöloppet-arrangørerne og at løbe sammen med vores kunder og partnere fra hele Norden. Og ja, jeg planlægger absolut selv at deltage."

Staffan Movin, bestyrelsesformand for TCS Lidingöloppet: "Vi er stolte af at kunne annoncere vores partnerskab med TCS, som vi tror på vil bidrage til at gøre TCS Lidingöloppet en prestigefyldt verdensklasse begivenhed. TCS’ engagement i sport, sundhed og velvære gør dem til en oplagt partner for os, ligesom deres engagement i virksomheders sociale ansvar er dybt sammenflettet med vores eget DNA. I løbet af de næste fem år vil vi arbejde tæt sammen med TCS for at fremme TCS Lidingöloppets omdømme og forbedre oplevelsen for både tilskuere og deltagere."

Partnerskabet med Lidingöloppet er det seneste eksempel på TCS' tilsagn om at anvende digital teknologi til at fremme sundhed og velvære. Hos TCS opfordrer man eksempelvis sine medarbejdere til sundhed og velvære gennem TCS' interne løbeprogram, Fit4Life. For hver kilometer og hver time fitness, en medarbejder registrerer gennem sin Fit4Life-app, giver TCS en donation til velgørenhed. Over seks millioner kilometer bliver logget årligt, hvilket svarer til 150 omgange rundt om jorden.

For flere oplysninger:

TCS
Jirimiko Oranen,
Director of Communications and Marketing, Nordic Region
jirimiko.oranen@tcs.com
+358 40 75 66 655

Lidingöloppet
Tomas Hoszek,
General Manager
tomas.hoszek@lidingoloppet.se
+46 070-513 44 88 

Om TCS Norden

TCS har siden etableringen i Norden i 1991 investeret løbende i markedet til gavn for kunderne. TCS har omkring 9.000 fagfolk, der arbejder i Sverige, Finland, Norge, Danmark og på tværs af TCS’ Global Network Delivery Model™ (GNDM™) hos førende nordiske selskaber. Siden 2010 har TCS tredoblet størrelsen af sine aktiviteter i regionen og haft en betydelig stigning i lokale ansættelser. Over de seneste 7 år er TCS blevet kåret som nummer et i kundetilfredshed blandt nordiske it-leverandører af flere undersøgelser (foretaget af KPMG og Whitelane Research / PA Consulting). Flere fremtrædende nordiske virksomheder har draget fordel af TCS’ unikke servicetilbud, herunder Ericsson, TDC, ABB, Telenor, NETS og DNB. For fjerde år i træk modtog TCS i 2016 prisen som den bedste arbejdsgiver i Europa, kåret af Top Employers Institute. Danmark, Sverige og Norge var blandt de markeder, hvor TCS blev anerkendt som nummer et.

Om Tata Consultancy Services Ltd (TCS)

Tata Consultancy Services er førende inden for it-serviceydelser, rådgivning og virksomhedsløsninger, der leverer konkrete resultater til den globale forretning, som sikrer et niveau af sikkerhed ingen anden virksomhed kan matche. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it, BPS, infrastruktur, teknik og erklæringsopgaver med sikkerhed. Dette er leveret gennem sin unikke Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er blevet anerkendt som en af de bedste benchmarkmodeller inden for softwareudvikling. TCS er en del af Tata Group, Indiens største industrikonglomerat, som har over 353.000 af verdens bedst uddannede konsulenter ansat i 46 forskellige lande. Selskabet genererede en omsætning på US $16,5 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2016, og er noteret på National Stock Exchange og Bombay Stock Exchange i Indien. For mere information besøg os på www.tcs.com.

Følg TCS på Twitter. Abonnér på RSS Feed for TCS-pressemeddelelser.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy