Gå til indhold
TCS stillede med et hold af egne forskere og Indian Institute of Technology i Kanpur med team-navnet IITK-TCS.
TCS stillede med et hold af egne forskere og Indian Institute of Technology i Kanpur med team-navnet IITK-TCS.

Pressemeddelelse -

TCS på podiet med dansk robotarm i Amazon-konkurrence

IT-konsulentvirksomheden TCS har sammen med den danske teknologivirksomhed Universal Robots vundet en podieplads i den internationale konkurrence Amazon Robotic Challenge 2017.

København, den 20. september 2017: TCS og den danske robotarm fra Universal Robots fik en fornem tredjeplads i delkonkurrencen om at plukke lagervarer, og en fjerdeplads i finalen, og slog dermed deltagere fra legendariske universiteter som MIT-Princeton, Duke University, University of Tokyo og firmaer som Toshiba, Mitsubishi og Panasonic.

Robotics-konkurrencen Amazon Robotic Challenge 2017blev afholdt i Japan i forbindelse med konferencen RoboCup 2017. I alt deltog 16 hold fra universiteter og teknologifirmaer fra hele verden. TCS stillede med et hold af egne forskere og Indian Institute of Technology i Kanpur med team-navnet IITK-TCS.

RoboCup 2017 arbejder for at skabe en stærkere forbindelse mellem de industrielle og akademiske spillere inden for robotteknologi. Et tættere samarbejde skal fremme fælles løsninger på nogle af nutidens problemer med automatiseringer. En af de største udfordringer for store logistikleverandører som fx Amazon er at finde en kommercielt holdbare løsninger til at plukke forskellige typer af varer på hylderne på deres enorme lagre – hvilket prototyperne vist ved Robotics Challenge kan hjælpe med.

Amazon Robotic Challenge 2017 er inddelt i tre – en konkurrence i at plukke varer, en i at opmagasinere varer, og en finalerunde med begge aktiviteter. Holdene har bygget og programmeret håndteringsrobotter til at løse opgaverne, og de vurderes bl.a. på nøjagtighed og bevægelighed. TCS’ hold anvendte deres ekspertise i Deep Learning Algorithms inden for genkendelse af genstande og bevægelseskontrol. Robotten, som TCS brugte, er designet af Universal Robots i Danmark.

”Vores mål er at gøre verden til et bedre sted, én robot ad gangen. Og derfor er en konkurrence som Amazon Robotic Challenge og ikke mindst de problemer, den søger at løse, interessante for os at være en del af. Vi tror på, at samarbejde inden for robotteknologi er fremtiden – hvad enten det er mellem hardware- og softwareproducenter eller industrien og den akademiske verden. Vi er meget stolte af, at et stærkt hold som TCS valgte at stille op med vores robotarm,” siger Esben Østergaard, medstifter og CTO, Universal Robots.

Ruchikar Dalela, landechef for TCS Danmark, tilføjer: ”Vi er meget tilfredse med vores placering, og vi ved, at en del af sejren skyldes den hardware, som Universal Robots var i stand til at levere. De er unikke og meget langt fremme på deres felt. Og det beviser endnu en gang, at de resultater, vi kan opnå i samarbejde med både akademiske partnere og lokale virksomheder, kan løse globale udfordringer på sigt.”

For yderligere information kontakt venligst:

Mattias Af Geijerstam
TCS Director of Communications, Nordic Region
mattias.afgeijerstam@tcs.com
+46 723989188 

Emner

Kategorier


Om TCS Norden

TCS har eksisteret i Norden siden 1991. De har omkring 9.000 medarbejdere i Danmark, Sverige, Finland og Norge, som leverer en konsulentdrevet produktportefølje af it-tjenester gennem TCS’ unikke Global Network Delivery Model™. TCS udvikler research-baserede kundeløsninger i deres Innovation Labs og holder et strategisk fokus på værdi-sourcing og på dagsordenen for digital transformation. Det gør TCS til et oplagt valg for nordiske virksomheder, når de skal vælge digitale løsninger. Derudover er TCS de seneste otte år blevet kåret som nummer ét i kundetilfredshed blandt nordiske it-leverandører af adskillige undersøgelser. For femte år i træk fik TCS i 2017 prisen som den bedste arbejdsgiver i Europa af Top Employer Institute. Danmark, Sverige og Norge var også blandt de markeder, hvor TCS blev anerkendt som den bedste arbejdsgiver.

Om Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)

Tata Consultancy Services leverer it-tjenester, rådgivning og virksomhedsløsninger. De seneste 50 år har TCS hjulpet med verdens største virksomheder med deres digitale transformation. TCS tilbyder en integreret portefølje af forretnings-, teknologi- og ingeniørtjenester – drevet af konsulenter og Cognitive Computing. TCS’ tjenester hviler på deres unikke, placeringsuafhængige Agile-model, der er anerkendt som et referencepunkt inden for softwareudvikling.

TCS er en del af Tata Group, og de har over 390.000 af verdens dygtigste konsulenter fordelt i 46 lande. Virksomheden genererede en omsætning på US $17,6 mia. i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2017, og er noteret på BSE og National Stock Exchange i Indien. TCS' aktive stillingtagen til klimaforandringer og deres prisvindende arbejde med lokalsamfund i hele verden har resulteret i en plads på førende bæredygtighedsindekser som Dow Jones Sustainability Index (DJSI), MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index. For mere information besøg os på www.tcs.com.

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com