Gå til indhold
Alcatel først i verden med 18:9-skærmformat til alle smartphone-serier

Pressemeddelelse -

Alcatel først i verden med 18:9-skærmformat til alle smartphone-serier

I dag lancerer TCL Communication verdens første komplette portefølje med Alcatel smartphones med 18:9-skærmformat på Mobile World Congress 2018 i Barcelona. Porteføljen indeholder også nyheder som FaceKey, der gør det muligt at låse telefonen op ved hjælp af ansigtsgenkendelse, forbedret kameraoplevelse og en større satsning på sikkerhed med regelmæssige sikkerhedsopdateringer til Android.

– Med den nye smartphone-portefølje fortsætter vi med at flytte grænserne for, hvad en smartphone til en overkommelig pris kan præstere – både hvad design og oplevelser angår. Først på det danske marked er Alcatel 3, Alcatel 3X og Alcatel 1X, siger Peter Frisch, Country Manager for Alcatel i Danmark, Norge og Sverige.

Den nye designfilosofi – SIMGANIC – der nu er standard i hele Alcatels kollektion af smartphones, kan tydeligt både ses og mærkes i de helt nye 3- og 1-serier:

  • Alcatel 3-serien har 18:9-fuldskærm, SmartCam, FaceKey og fingeraftrykslæser. Kanterne er rundede, skærmen er blank og hvælvet, og bagsiden er buet, hvilket gør den behagelig at holde. Alcatel 3 har en 5,5” IPS HD-skærm i ultrakompakt format og højblank finish, mens Alcatel 3X har en større 5,7” IPS HD-skærm, 32 GB + 3 GB hukommelse og dobbelt kamera på bagsiden med 13 MP + 5 MP og 120 graders supervidvinkel.

  • Alcatel 1-serien er den kollektion fra Alcatel, hvor man får mest for pengene. Alcatel 1X har en moderne, højfølsom finish i touchfunktionen, 5,3” 18:9-skærm og kamera med 13 MP på bagsiden.

Alcatel 3 og 3X fås i butikkerne allerede i april, hvor Alcatel 3 kommer til at koste fra 1.190 kr. og Alcatel 3X fra 1.390 kr. Alcatel 1X lanceres i maj og kommer til at koste fra 790 kr.

Information og billedmateriale:

Peter Frisch, Country Manager for Alcatel i Danmark, Norge og Sverige, +46 (0)709 93 84 15, peter.frisch@tcl.com

Læs mere på:

eu.alcatelmobile.com og tclcom.com

Related links

Emner

Kategorier


Alcatel findes i over 160 lande – i Nordamerika, Latinamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika samt i Asien og Stillehavsområdet.

Kontakt

Peter Frisch

Peter Frisch

Pressekontakt Country Manager Sweden, Norway, Finland & Denmark +46 709 93 84 15

Relateret materiale

Om TCL

Om TCL Communication
TCL specialiserer sig i forskning, udvikling og fremstilling af smartphones, tablets og forbundne enheder. TCL Communication har som mål at levere 5G til alle og hjælper sine kunder med at ‘Inspire Greatness’ i deres liv ved hjælp af brancheførende teknologi og løsninger. TCL Communication er et helejet datterselskab, der indgår i TCL Electronics. For yderligere information om TCL mobile enheder, besøg: https://www.tcl.com/global/en/mobile.

Om TCL Electronics
TCL Electronics (1070.HK) er en hurtigtvoksende leverandør af forbrugerelektronik og blandt verdens førende fjernsynsproducenter. Virksomheden blev grundlagt i 1981 og opererer nu på mere end 160 markeder verden over. TCL specialiserer sig i forskning, udvikling og fremstilling af forbrugerelektronik med alt lige fra tv-apparater til lydudstyr og intelligente husholdningsprodukter. For yderligere information, gå ind på: https://www.tcl.com/eu/en.

TCL er et registreret varemærke tilhørende TCL Corporation. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

TCL
Besøg vores andre nyhedsrum