Pressemeddelelse -
TCL Communication lancerer den nye og kraftfulde Alcatel 3X til superpris
På den årlige hjemmeelektronikmesse IFA i Berlin den 6. september lancerer TCL Communication flagskibet Alcatel 3X, der er den seneste nyhed i virksomhedens omfattende smartphone-portefølje. Det er en kraftfuld telefon med flere funktioner ud over det almindelige i dette prissegment.
Alcatel 3X har Super Full View Display, Google Assistant™ og fokus på virkelighedsnære billeder. Mobiltelefonen har tre kameraer (16 MP + 8 MP + 5 MP AF), hvilket er i tråd med TCL’s ambition om at tilbyde mobiltelefoner, der følger de seneste trends og giver den bedste oplevelse.
– Dagens trends peger i retning af, at smartphones fører i kapløbet inden for digital fotografering. Derfor er det naturligt for os at tilbyde produkter med en højere fleksibilitet, og her er et produkt, der differentierer sig, når det gælder kamerasensorer og linsekombinationer, siger David Derrida, produktchef for Europa hos TCL Communication.
– Vi er nu stolte af at kunne præsentere vores flagskibsprodukt: Alcatel 3X. Det er en telefon med tre kameraer og høj ydelse, der tager helt suveræne billeder, uden at den koster en formue, fortsætter David Derrida.
Med Alcatel 3X får du de allerbedste og sidste nye funktioner i et tyndt, dobbeltsidet 2,5D-glasdesign. Det 6,52” HD+Super Full View display med afrundede kanter og en stilfuld mini-notch dækker 89 procent af forsiden. Telefonen er udstyret med en ottekernet processor, 64/4 GB-hukommelse og et batteri på ikke mindre end 4.000 mAh.
De tre mangesidede kameraer på telefonens bagside gør det muligt at skabe billeder med “bokeh-effekt” – i realtid, med ultravidvinkel, som natvideo og med AI-funktion, fx scene detection. Den nye Alcatel 3X tager din digitale fotografering til et helt nyt niveau.
Telefonen har også en særlig funktion, der giver dig hurtig og nem adgang til Google Assistant™, så du nemt kan åbne apps og få adgang til den praktiske funktion Google Lens.
Alcatel 3X lander i butikkerne i løbet af efteråret med en vejl. pris fra
1.097 kr.
Information og billedmateriale:
Peter Frisch, TCL Communication, +46 709 93 84 15, peter.frisch@tcl.com
Europe Press Relations: eupr@tcl.com
Læs mere på:
alcatelmobile.com
tclcom.com
Om TCL Communication
TCL Communication Technology Holdings Limited (TCL Communication) designer, producerer og markedsfører en voksende portefølje med internet- og mobiludstyr og serviceydelser over hele verden gennem tre store varemærker: TCL, Alcatel og BlackBerry. Virksomhedens produkter sælges i mere end 160 lande i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika samt Asien og Stillehavsområdet. TCL Communication har sit hovedsæde i Hongkong og driver virksomhed i ni FoU-centre rundt omkring i verden med tusindvis af medarbejdere. Læs mere på www.tclcom.com.
TCL er et registreret varemærke tilhørende TCL Corporation. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. Alcatel er et varemærke tilhørende Nokia, der anvendes under licens af TCL Communication. Varemærker, herunder, men ikke begrænset til, BLACKBERRY og EMBLEM Design, er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende BlackBerry Limited, der anvendes under licens, og den eksklusive rettighed til disse varemærker er udtrykkeligt forbeholdt. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. BlackBerry er ikke ansvarlig for tredjepartsprodukter eller -tjenester.
Related links
Emner
Kategorier
TCL Communication findes i over 160 lande – i Nordamerika, Latinamerika, Europa, Mellemøsten, Afrika samt i Asien og Stillehavsområdet.