Pressemeddelelse -

Danskerne køber iPhone 7 i stor stil

Når det kommer til nye smartphones, er der ingen smalle steder hos danskerne. iPhone 7 storsælger, og danskerne har taget imod den med begejstring.

Selvom iPhone 7 nu har været på hylderne en måned, er danskerne stadig vilde med den. Selvom den første uge bød på langt de højeste salgstal, langer TDC Group stadig mange iPhone 7 over disken.

Siden lanceringen og frem til første uge af oktober er over 10.000 iPhones aktiveret i TDC Groups netværk.

iPhone 7 er ikke den billigste mobiltelefon på markedet, og det afspejler sig i købstidspunktet. Tre gange så mange iPhone 7 blev solgt af TDC Group i slutningen af september, hvor danskerne fik løn, som i dagene umiddelbart før.

Nye ejere af iPhone 7 kommer primært fra andre Apple-produkter. 90 procent kommer fra andre Apple-mobiler med iOS – langt de fleste fra iPhone 6 og iPhone 5S.

Der sælges flest iPhone 7 i og omkring de større danske byer til københavnerne, nordsjællænderne, aalborgenserne, aarhusianerne, esbjergenserne og odenseanerne. Derimod er mobilbrugerne på Møn, Lolland, Bornholm, Langeland, Samsø og dele af Sydfyn og Vestjylland ikke i samme grad hoppet på iPhone 7-bølgen endnu.


iPhone 7 bliver solgt af TDC Group via YouSee, TDC Erhverv, Fullrate og Telmore. For flere oplysninger kontakt venligst TDC Group Communications på 70 20 35 10.

Emner

  • Erhverv

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510