Pressemeddelelse -

Donér din gamle mobil - og giv børn et godt online-liv

Det skulle gerne være trygt og positivt for vores børn at færdes på de sociale og digitale medier. Men alt for mange børn bliver drillet og chikaneret på de digitale medier. Samtidig ved forældrene sjældent, hvordan de kan guide deres børn til et mere sikkert og trygt fællesskab på digitale og sociale medier.

Det gør TDC Group og Børns Vilkår nu noget ved. Med mobilindsamlingen kan alle danskere donere deres gamle mobiltelefon, og så sørger TDC Group for, at den bliver solgt til genanvendelse, og pengene bliver givet ubeskåret videre til Børns Vilkår. Sammen støtter TDC Group og Børns Vilkår, at Børns Vilkår udvikler nye redskaber til, at forældre kan hjælpe deres børn til et godt digitalt liv uden mobning og eksklusion.

- Vi tager gerne medansvar for, at børn tager del i og udvikler gode digitale fællesskaber, fordi vi er med til at gøre Danmark digital med investeringer i teknologier, der forbinder mennesker. Men vi skal sikre, at vi bringer vores børn ind i det digitale fællesskab på en ansvarlig måde. Derfor vil vi sammen med Børns Vilkår sørge for, at forældrene får den nødvendige viden til at rådgive deres børn om fx brugen af deres første mobiltelefon, siger Jens Aaløse, Koncerndirektør, Group CCO & Stakeholder Relations.

Læs mere om mobilindsamlingen.

Sådan kan danskerne fra d. 12. juni være med i mobilindsamlingen
Alle kan donere gamle mobiltelefoner i landets 44 YouSee-butikker og i en af de 4 YouSee On Tour biler.

Som erhvervsdrivende kan man aflevere gamle mobiler i en af de 15 TDC Erhvervscentre eller direkte til Account Managers i TDC Erhverv. Hvis man samler mobiler ind i virksomheden, kan BlueCity sende en pakke-label, hvis virksomheden vil sende de indsamlet telefoner. Ved indsamling af mere end 30 mobiltelefoner tilbyder vi at hente telefonerne direkte hos den enkelte virksomhed. Man skal blot tilmelde sig som virksomhed via tdcgroup.com/mobilindsamling.

Håndtering af datasletning
De brugte mobiltelefoner sendes til et produktionscenter, hvor det sikres, at telefonen virker og ikke er meldt stjålet. Det er imidlertid privatkunders eget ansvar at slette data via ”indstillinger” på deres mobil, inden at de donerer deres mobiler i en YouSee-butik eller til en YouSee On Tour-bil.

For yderligere information kontakt TDC Group på 70 20 35 10.  

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510