Pressemeddelelse -

Fastnettelefonen gløder

I oktober talte TDC's fastnetkunder 3,2 millioner minutter mere i telefonen, end på en normal måned. Årsagen er de nye fastnetpriser, hvor man kan tale lige så længe man vil for 1,00 kr. per samtale.

"Jeg er glad for, at kunderne har forstået de nye samtalepriser, da der jo er tale om en ret omfattende ændring i konceptet for fastnettelefon. Kunderne er glade og giver sig tid til længere samtaler med hinanden, og det viser med al tydelighed, at enkle og forståelige priser er det, kunderne gerne vil have," siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør for TDC's privatforretning.

Spar penge på en "varm" telefon
Selvom de nye priser først blev introduceret 1. oktober, så kan effekten allerede nu ses på regningen. På trods af at der er talt 3,2 millioner minutter mere end normalt, så har TDC's kunder samlet sparet 300.000 kr. på deres regning alene i oktober måned.

"Langt de fleste af vores kunder kan med et smil på læben konstatere, at de har fået en lavere fastnetregning allerede efter den første måned med de nye priser. Der vil heldigvis være endnu flere penge at spare i december for vores kunder, da telefonsamtalerne traditionelt varer en del længere omkring juletid. Noget kunne tyde på, at vi med 1,00 kr. per samtale har fundet løsningen, der skal give nyt liv til fastnettelefonen" siger Jesper Theill Eriksen.

Mere om 1,- kr. per samtale
- Fra 1. oktober kunne alle TDC's fastnetkunder tale lige så længe i telefonen, som de ville, for 1,00 kr. per samtale
- TDC forventer, på baggrund af erfaringer fra andre flatrateabonnementer, at forbruget stiger 20-40 procent
- Ringer man til et optaget nummer, så skal man blot trykke på 5 og lægge på. Så bliver man automatisk ringet op, når der ikke er optaget mere. Det koster ikke noget

Pressekontakt

TDC's pressesekretariat er åbent alle hverdage i tidsrummet 08.00 til 16.30. Du kan dog altid kontakte os døgnet rundt på 70 20 35 10.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte en af os direkte.

Pressesekretariatet kan ikke besvare kundehenvendelser.
Der henvises i stedet til 80 80 80 80.

TDC A/S
TDC Presse
Teglholmsgade 1, G-455
0900 København C

Tlf.: 70 20 35 10
Fax: 70 23 72 98
E-mail: tdcpresse@tdc.dk

Emner

  • Virksomhedsoplysninger

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510