Pressemeddelelse -

Med 118 kan du stadig finde din gamle flamme

Hvor bor din kæreste fra folkeskolen? Og hvad er nummeret til byens bedste pizzeria? 118, i folkemunde kendt som ”Nummeroplysningen”, sætter forbinder stadig danskerne med hinanden. Alene hjemmesiden www.118.dk har 30 millioner besøg om året.

En søgning på 118.dk eller en opringning til 118 har, siden KTAS åbnede det første nummerkontor i 1905, givet danskerne alle mulige oplysninger om hinanden: Adresserne til julekortet, vejnummeret til farmor eller nummeret til byens bedste pizzeria. Hos 118 kan de 40 medarbejdere tydeligt mærke, at Nummeroplysningen stadig er en vigtig institution i det danske samfund – ikke mindst for den ældre generation.

Den digitale udvikling har betydet, at nogle danskere – foretrækker at finde oplysningerne via 118.dk frem for at ringe til 118. Men på trods af de digitale muligheder, bliver der stadig svaret over 1,6 millioner telefonopkald på 118 om året. Oveni kommer der 30 millioner søgninger årligt på 118.dk. Desuden servicerer 118 også en del danske virksomheder og offentlige institutioner.

Fremtiden er både digital og personlig
Det er ikke nogen hemmelighed, at 118 får færre og færre kald. Men den personlige kontakt betyder stadig rigtigt meget for en lang række danskere, og den personlige betjening er stadig i høj kurs. På erhvervssiden har TDC Group en del opgaver, når virksomheder køber adgang til f.eks. numre og adresser. TDC Group har f.eks. netop indgået en ny aftale med Finansministeriet, hvor der indtil 2022 skal løses 118-opgaver for det offentlige, både med den personlige betjening og hjemmesiden.

Fakta: Sådan bruger danskerne 118
- Hjemmesiden 118.dk blev lanceret i 2010 og har 30 millioner besøg per år. Færre besøg om sommeren og juledagene/december. - Størstedelen af brugere er i Danmark (96%). Øvrige brugere kommer primært fra nabolandene (Tyskland, Sverige, Norge), men også fra USA, England, Spanien, Holland og Frankrig.
- Der bliver svaret ca. 4.000 kundemails om året
- Opkald til 118 har gennem de seneste år været for nedadgående i takt med den teknologiske udvikling. I 2006 kom der 18,6 millioner opkald ind på 118, mens der i 2015 ”kun” var 1,6 millioner opkald
- 118 kan foruden oplysninger om nummer, navn og adresse også finde alt lige fra butikkers åbningstider til madopskrifter.

Historien: Sådan startede 118
KTAS, der senere blev til Tele Danmark og TDC, åbnede det første nummerkontor i 1905. Fra 1967 og mange år frem var nummerkartoteket en bunke papkort i en stor kartoteksskuffe ved hver ekspeditionsplads. Kunderne skulle ringe på forskellige numre, afhængigt af om de skulle have oplyst telefonnummer, navn eller adresse.

I 1992 blev nummeret 118 oprettet. Det erstattede det oprindelige nummer 0031.


For flere oplysninger kontakt venligst TDC Group Communications på 70 20 35 10. TDC Group genrebilleder kan hentes på http://www.mynewsdesk.com/dk/tdc-a-s/latest_media

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510