Pressemeddelelse -

TDC giver en koncert til danskerne

TDC inviterer til koncert med nogle af Danmarks største musiknavne i København den 16. marts. De mere end 5000 billetter udloddes via TDC’s Facebookside, hvor danskerne kan ønske, hvilke numre de gerne vil høre til koncerten. 

Lørdag 16. marts træder TDC Play ud af kundernes mobil, pc og tv og bliver levende, når syv af Danmarks største musiknavne går på scenen i TAP1 i København. Koncerten fra TDC til danskerne byder på Nik & Jay, Aura, Medina, Shaka Loveless, Burhan G, Carpark North og Sanne Salomonsen.

Fra playliste til setliste

Konceptet for hvordan man kan få billetter til koncerten, er meget anderledes end tidligere set. Marketingdirektør Camilla Ramby forklarer, at TDC holder koncerten for at give en helt unik oplevelse:

-  Vi tager tankegangen videre fra TDC Play, hvor du kan lave din egen playliste. Nu giver vi som noget nyt danskerne mulighed for at stemme på deres yndlingssange ud fra et udvalg af numre fra de enkelte artister. På den måde gør vi deres playliste til setliste, siger Camilla Ramby.

Der kan ikke købes billetter til koncerten. Man kan vinde dem via en app på TDC Facebook https://tdcplay2.like.st/ hvor man skal stemme på tre musiknumre. Når man har stemt, er man automatisk med i lodtrækningen om to billetter. Der bliver udloddet mere end 5.000 billetter.

Til koncerten vil hver artist så spille det nummer, som har fået flest stemmer.

Emner

  • Erhverv

TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510