Pressemeddelelse -

TDC og CVC Capital Partners indgår aftale om Sunrise

TDC og investeringsvirksomheden CVC Capital Partners meddeler i dag, at de har indgået en endelig aftale om salg af TDC's schweiziske dattervirksomhed Sunrise til en pris på CHF 3,3 mia.

Aftalen forventes gennemført i fjerde kvartal 2010, når de nødvendige godkendelser fra de schweiziske konkurrencemyndigheder og andre relevante myndigheder er opnået.

Oliver Steil, adm. direktør i Sunrise, udtaler sig om aftalen: “Vi er meget glade over denne aftale, som i dag afstikker Sunrises fremtidige kurs. Med CVC får vi opbakning fra en solid og langtidsorienteret finansiel partner, der støtter vore planer om at investere i såvel telenet som vor kundeservice. Sunrise lægger fortsat vægt på at tilbyde sine kunder konkurrencedygtige og brugervenlige tjenester.”

TDC’s koncernchef Henrik Poulsen udtaler: “Sunrise har gennemgået en positiv udvikling i de seneste år, hvilket afspejler sig i den aftale, vi har underskrevet. Vi har været tilfredse med vort engagement i Sunrise og frasalget er et naturligt skridt ud fra ønsket om at fokusere på TDC som et nordisk telekommunikationsselskab. Jeg er glad for, at vi har fundet en solid fremtidig ejer, der kan sikre, at Sunrise vil fortsætte sin positive udvikling.”

Lorne Somerville, Partner i CVC, udtaler: “Sunrise er en stærk operatør på et af de mest avancerede telemarkeder i Europa. Vi er særdeles tilfredse med at føje en virksomhed af så høj kvalitet til vor europæiske portefølje, og vi støtter fuldt ud selskabets strategi, investeringsplan og det stærke lederteam med Oliver Steil i spidsen. Vi ser frem til Sunrises næste vækstfase, der sigter mod at levere den bedste værdi til kunderne, partnerne og medarbejderne.

Fakta:

Om CVC Capital Partners
CVC er en af de førende virksomheder inden for rådgivning vedrørende private equity og investeringer. Virksomheden blev grundlagt I 1981 og har et netværk med 20 kontoer og mere end 230 ansatte i Europa, Asien og USA. CVC Funds søger med midler, der stammer fra pensionskasser, finansielle institutioner samt flere andre partnere, at identificere attraktive investeringer og dernæst udvikle bæredygtig værdi på langt sigt i tæt samarbejde med ledelsesteams. Til dato har CVC rejst mere end US$ 44 mia. fra en mangfoldig og loyal base af investorer og har afsluttet mere end 280 investeringer i en bred vifte af industrier og lande. CVC forvalter i dag mere end US$ 38 mia. og investerer fra følgende fonde: CVC Tandem Fund, CVC Fund V og CVC Asia III,  med et samlet beløb på US$ 12 mia. i tilgængelig egenkapital. CVC Funds ejer i dag 51 selskaber verden over og har mere end 395.000 ansatte i adskillige lande. CVC’s porteføljevirksomheder har en samlet årlig omsætning på over US$ 96 mia. Det er CVC's opfattelse, at en effektiv ledelse og ejerskab af en virksomhed skaber fordele for alle interessenter lige fra medarbejdere til kunder, leverandører til aktionærer og samfundet som helhed. CVC tilskynder aktivt sine porteføljevirksomheder til at respektere alle interessentgrupper og til at være ansvarlige borgere.

Yderligere oplysninger: www.cvc.com

Om Sunrise
Sunrise er den største privatejede teleudbyder i Schweiz med kontorer i Zürich, Bern, Biel og Renens. Mere end 2,86 mio. kunder gør brug at selskabets ydelser inden for mobil- og fatnettelefoni samt internettjenester. Mere end 99% af befolkningen har adgang til Sunrises mobilnet, der er baseret på GSM/EDGE- og UMTS/HSDPA-teknologi og tilbyder de mest avancerede mobilnettjenester med hastigheder på op til 7,2 Mb/s. Med det højtydende optiske fibernet på i alt 10.000 km kan Sunrise levere tale- og datatjenester af høj kvalitet i hele landet. Sunrise kan levere egne bredbåndstjenester til ca. 80% af alle schweiziske husstande og har 80 Sunrise centre fordelt i hele Schweiz. Sunrise er et varemærke ejet af Sunrise Communications AG.

Yderligere oplysninger: www.sunrise.ch

Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
tdc.dk/presse

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510