Pressemeddelelse -

TDC: Pas på din smartphone-regning

Salget af smartphones eksploderer. I dag er 3 ud af 4 solgte mobiltelefoner en smartphone; det vil sige en avanceret mobiltelefon med bl.a. internetadgang.

Salget af smartphones eksploderer. I dag er 3 ud af 4 solgte mobiltelefoner en smartphone; det vil sige en avanceret mobiltelefon med bl.a. internetadgang.

Men med de mange muligheder, der er med en smartphone, stiger også risikoen for ubehagelige overraskelser, når dataregningen kommer.
Derfor opfordrer TDC nu alle smartphone-ejere til at få sat telefonen rigtigt op og tjekke, at man har et abonnement, der passer til ens behov.

"Vi er midt i en revolution, hvor mobiltelefonen efterhånden kan alt det, der tidligere skulle en pc til. Men med disse utallige muligheder, følger desværre også risikoen for f.eks. at få sig en uheldig regnings-overraskelse. Det vil vi meget gerne komme i forkøbet," siger Jesper Theill Eriksen, der er koncerndirektør for TDC's privatforretning.

For at undgå at nye smartphone-ejere ender med høje dataregninger har TDC nu oprettet sitet tdc.dk/sikkersmartphone, hvor man som smartphone-bruger kan blive guidet rundt i de mange muligheder, der er med en moderne smartphone.

"Flere og flere benytter sig af de enorme mængder af forskellige apps. Det betyder desværre også, at vi er begyndt at opleve privatkunder, der er blevet overraskede over deres regning. Og det vil selvfølgelig gerne hjælpe dem til at undgå," slutter Jesper Theill Eriksen.

Med en smartphone er det altid muligt at gå på nettet, sende mails eller hente den nyeste applikation, derfor er det en god idé at have en datapakke knyttet til sit abonnement, som passer til det dataforbrug, man har. TDC anbefaler, at man henvender sig i den nærmeste TDC-butik eller klikker forbi tdc.dk/sikkersmartphone, hvis man er i tvivl om, man har det helt rigtige abonnement.

Pressekontakt

TDC's pressesekretariat er åbent alle hverdage i tidsrummet 08.00 til 16.30. Du kan dog altid kontakte os døgnet rundt på 70 20 35 10.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte en af os direkte.

Pressesekretariatet kan ikke besvare kundehenvendelser.
Der henvises i stedet til 80 80 80 80.

TDC A/S
TDC Presse
Teglholmsgade 1, G-455
0900 København C

Tlf.: 70 20 35 10
Fax: 70 23 72 98
E-mail: tdcpresse@tdc.dk

Emner

  • Telefoni, mobiltelefoni

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510