Pressemeddelelse -

TELMORE: Tag TV 2 Play og HBO Nordic med på ferie i EU

Fra 1. april kan TELMORE Play-kunder tage alle underholdningstjenester med sig i hele EU. Foruden digitalt læsestof og musikindhold bliver det fra den dato også muligt at tage tv- og filmstreamingtjenesterne med sig på mobilen.

Der er godt nyt til TELMOREs mange kunder, der har en underholdningspakke. Nye EU-regler sætter 1. april al indhold frit på tværs af de europæiske landegrænser, og det betyder, at TELMOREs Play-kunder fra den dato kan streame indhold fra HBO Nordic, TV 2 Play, CMORE og Min Bio, når de krydser den danske grænse og rejser til et andet EU-land.

Skulle man kede sig på sin rejse, så er der altså meget snart rig mulighed for hele familien til at fordrive tiden med bl.a. Badehotellet, Cirkeline, Rasmus Klump, en god blockbuster som Avatar eller lignende. Og det er noget, man har set frem til at kunne give sine kunder:

”Det har stået højt på vores ønskeseddel længe, men fordi en del indhold bliver blokeret, så snart man forlader Danmark, har det hidtil ikke være muligt. Nu bliver den blokering ophævet pga. nye EU-regler, så vi om ganske få uger kan tilbyde vores Play-kunder et endnu bedre produkt, fordi man kan få glæde af hele sin underholdningspakke i alle EU-lande,” fortæller Jens Grønlund, direktør for TELMORE, og fortsætter:

”Vi ved, at efterspørgslen og behovet er der. Allerede i dag kan vi se, at vores kunder er glade for og interesserede i at bruge løs af deres underholdning, når de bevæger sig uden for Danmarks grænser. Magasin- og bogtjenester som Flipp og Bookmate bliver flittigt brugt, og TELMORE Musik bliver ofte fundet frem på rejsen. Alene i 2017 streamede TELMORE Play-kunder musik i næsten otte millioner minutter i et andet EU-land.”

Fakta – TELMORE Play i EU

  • Som TELMORE Play-kunde kan du fra 1. april streame alt det indhold, du har adgang til i Danmark, i hele EU samt Norge, Island og Lichtenstein.
  • Har du adgang til underholdningstjenesterne TELMORE Musik, Flipp, eller Bookmate, kan du også tage disse med uden for EU til resten af Verden. Sådan er det i dag, og det gælder også fremover.
  • Når du er på wifi i andre EU-lande, kan du streame alt indhold ubegrænset – og samtidig undgår du at bruge af din roaming-pakke på mobilabonnementet.
  • Du kan tage din underholdningspakke med dig i op til 30 dage ad gangen. Herefter skal du bruge din enhed i Danmark, før du kan bruge din pakke i EU igen.
  • Top-10 over de lande, hvor TELMORE Musik benyttes oftest: 1. Spanien, 2. Tyskland, 3. Sverige, 4. Italien, 5. USA, 6. Grækenland, 7. Norge, 8. UK, 9. Frankrig og 10. Østrig.

Læs mere om de nye muligheder for at tage TELMORE Play med på rejser i EU på TELMORE.dk/eustreaming

Yderligere information:
TDC Presse, 70 20 35 10

Emner

  • Erhverv

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate, Plenti og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Kontakt

TDC Group Communications

Pressekontakt 70203510