Skip to main content

Maritim innovation på erhvervsuddannelser frem til 2020

Nyhed   •   Dec 11, 2018 14:30 CET

Innovative faglærere på TEC har siden 2017 udviklet og gennemført over 20 korte, maritimt tonede undervisningsforløb - og de fortsætter.

Eleverne - kommende smede, automatikteknikere - har på grundforløb 1 og 2 samt hovedforløbet udviklet alt fra kraner, havvindmøller og undervandsrobotter til flodpramme og løsninger på miljøudfordringerne i den maritime industri.

Frem til 2020 fortsætter TEC med at skaffe flere praktikpladser i den maritime industri, udvikle maritime undervisningsforløb og arrangere maritime virksomhedsbesøg sammen med partnerne i projektet Fremtidens Maritime Håndværker: KEA, NEXT, SIMAC, Danske Maritime og Maritime Development Center.

Projektet er støttet af EU's Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

Se også Den maritime automatiktekniker og Smedens maritime muligheder