Pressemeddelelse -

Kan du huske din kærestes telefonnummer?

Du står ved en mønttelefon, din mobil er død, det regner, og du skal ringe hjem. I den situation vil størstedelen af alle danskerne være i alvorlig knibe. For hvis vi overhovedet kan finde en mønttelefon, så er der temmelig dårlige odds for, at vi kan huske det nummer, vi vil ringe til.

En ny undersøgelse fra Telia og analyseinstituttet YouGov afslører, at kun godt halvdelen af alle danskere over 18 år kan huske nummeret på deres kæreste eller ægtefælle. Lidt færre (49 pct.) kan huske nummeret på vores forældre, og kun 27 pct. (lidt flere kvinder end mænd) har eventuelle børns telefonnumre på rygraden.

Heldigvis er der hjælp at hente i den slags situationer, idet man jo bare kan ringe til Oplysningen. Det er dog spørgsmålet, om vi overhovedet kan huske nummeret på denne service (118), idet samme undersøgelse viser, at det for hele 86 % af os er mindst tre år siden, vi sidst har ringet til Oplysningen. Og det står ikke meget bedre til for de analoge opslagsværkers vedkommende. Kun én ud af fem har således slået op i en trykt telefonbog inden for det sidste år – og for de 18-34 årige er det færre end én ud af otte.

”Det er sjovt at tænke på, at mange af os tidligere kunne memorere op mod ti 8-cifrede telefonnumre, mens vi i dag sjældent kan huske vores nærmestes mobilnumre. Det er jo ikke ret mange år siden, og det viser, hvor hurtigt vi tilpasser os til ny teknologi, som hjælper os med de små ting i hverdagen og giver plads i hukommelsen til andre vigtige informationer”, siger Magnus Olin, marketingdirektør i Telia.

For at illustrere, hvor afhængige vi er af vores mobiler, har Telia i en ny kampagnefilm udsat den populære tv-vært Anders Breinholt for et eksperiment, hvor han skal klare sig i 24 timer uden netværk. Se den underholdende film her.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • bygninger og teknik
  • netværk
  • yougov
  • telia

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale