Pressemeddelelse -

TimoCom tilbyder fra juni ny trackingfunktion i TC eMap®

Det nye TC eMap®præsenterer sig som moderne og overskueligt. Dette gælder også, selvom man får vist 10 køretøjer eller mere med forskellige telematiksystemer samtidig på kortet. Netop dette er et af TimoCom-produktets top features: Muligheden for at tracke og få tracket køretøjer, uafhængigt af den pågældende telematikløsnings producent. For bedre at kunne identificere de enkelte køretøjer, kan man give hver gps-sender et individuelt navn. Navnet vises i oversigten og på det label, som hører til køretøjet, inden for kortet. Et klik på køretøjet i oversigtslisten viser herefter de gemte kontaktoplysninger. På den måde kan man omgående tage kontakt, hvis der er brug for det.

Trackingløsning på tværs af producenter
Nu er der også flere detaljer om de implementerede telematiksystemers type og omfang. Således vil ca. 20 af de mest gængse, europæiske producenter fra starten være tilgængelige i TC eMap®. Det bliver formentlig ikke de eneste: "I starten samarbejder vi med de hyppigst brugte telematikudbydere. Det betyder dog ikke, at det slutter her. Hvis en kunde anvender et andet system end dem, vi hidtil har integreret i TC eMap®, kan denne henvende sig til os. "Vi vil i så fald kontakte kundens udbyder for hurtigst muligt at installere adgang til trackingløsningen", forklarer Marcel Frings, Chief Representative hos TimoCom. Eftersom trackingløsningen fungerer på tværs af producenter, er TC eMap® også særligt interessant for mindre serviceleverandører og vognmænd. For selv ved skiftende ordregivere kan disse nu nemt trackes i TC eMap®. Dermed signalerer serviceleverandører over for deres ordregivere, at de er pålidelige og på sikker vis transporterer varen fra A til B. "Ordregivere kan i øvrigt allerede før de tager kontakt se, om den pågældende transportør råder over køretøjer, som kan trackes," fortæller Frings, "I køretøjsindtastningen vil serviceleverandører nemlig kunne fremhæve, at de stiller deres køretøjer til rådighed til trackingen i TC eMap®." 

De eksisterende TC eMap®-funktioner bibeholdes
Ud over den nye trackingløsning er omkostningsberegningen og ruteplanlægningen fortsat integreret i TC eMap®. Dermed kan brugere hurtigt, ukompliceret og direkte på baggrund af et fragttilbud i transportbørsen TC Truck&Cargo® beregne den strækning, som skal køres. Desuden vises aktuelle trafikinformationer direkte i ruteplanlægningen TC eMap®. På den måde kan man allerede inden beregningen af kørselsomkostningerne se, om den valgte strækning virkelig er den bedste. Desuden er det muligt at beregne kørselsomkostningerne og ekstraomkostningerne (f.eks. motorvejsafgifter) for den valgte relation.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • fragtbørs
  • ledig kapacitet
  • lastbil
  • fragt
  • transportbørs
  • transport
  • logistik
  • speditør
  • flådestyring
  • tracking af lastbil

TimoCom Soft- und Hardware GmbH blev grundlagt i 1997 og er it-leverandør til alle virksomheder inden for transportområdet. På få år har TimoCom udviklet sig fra en iværksættervirksomhed til et mellemstort foretagende. Med et stort team af internationale medarbejdere tilbyder TimoCom to europæiske transportplatforme: TC Truck&Cargo®, markedslederen blandt fragt- og laderumsbørserne samt TC eBid®, onlineplatformen til transportlicitationer.
I transportbørsen, TC Truck&Cargo®, tilbydes både fragt og ledig kapacitet over hele Europa. TC eBid® hjælper transportkøbere fra industri og handel samt speditører med deres licitationsstyring og forenkler afviklingen mellem dem og transportleverandørerne.

Se moere info på www.timocom.dk