Gå til indhold
Steve Angello headliner MagicBox

Pressemeddelelse -

Steve Angello headliner MagicBox

Sidste år lukkede Axwell Λ Ingrosso lørdag aften på Tinderbox med et brag, og et brag bliver det også, når deres ven og det 3. medlem fra Swedish House Mafia den græsk fødte verdensstjerne-DJ Steve Angello lukker MagicBox torsdag aften.

Steve Angello er pionér og en af grundlæggerne af den svenske DJ-kultur, startende allerede som 12-årig DJ med at fusionere hip-hop, breakbeats og 70-klassikere. Den internationale karriere kickstartede i 2004 med hans remix af Eurythmics klassikeren ”Sweet Dreams” og ikke mindst Robin S klassikeren ”Show Me Love”.

Sammen med Swedish House Mafia lagde han verden for sine fødder og blev det største act som EDM genren har set hidtil, med gigantiske koncerter verden rundt. Alt imens Swedish House Mafia holder pause på ubestemt tid, har han sat tryk på sin solokarriere igen, og vi glæder os til at byde ham velkommen på Tinderbox.

Steve Angello får desuden selskab af følgende navne:

Don Diablo

Av Av Av

Sam Feldt

TooManyLeftHands

RL Grime har desværre meddelt, at han må aflyse sin optræden til sommer på grund af et længerevarende engagement i Las Vegas.

Festivalchef Brian Nielsen udtaler:

”Vi er utroligt glade for at få Steve Angello på MagicBox programmet. Det bekræfter vores ønske om at hæve barren på programmet på MagicBox, når vi nu også opjusterer områdets kapacitet og indhold generelt.

Offentliggørelsen af disse 5 artister markerer startskuddet for en travl Tinderbox måned, hvor den resterende del af vort fantastiske program offentliggøres.”

Følgende artister er på programmet for Tinderbox 2016:

Rammstein, Volbeat, David Guetta, The National, Suede, Steve Angello, Lukas Graham, Malk De Koijn, Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, The 1975, Saybia, Don Diablo, Lost Frequencies, Mac Miller, Of Monsters and Men, Otto Knows, The Sandmen, Ukendt Kunstner, Yellow Claw, Sam Feldt, TooManyLeftHands og Av Av Av. Der tilføjes navne løbende.

Billetter er til salg på tinderbox.dk.

For yderligere info, kontakt os på info@tinderbox.dk eller 70 20 26 22.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Brian Nielsen

info@tinderbox.dk

+45 7020 2622

Telefon tid:

Mandag til torsdag: 13.00 - 16.00

Fredag: 13.00 - 15.00

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark