Skip to main content

​Tæt på udsolgt af fredagsbilletter til Tinderbox

Pressemeddelelse   •   Jun 09, 2017 09:07 CEST

Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil have en endagsbillet til fredagen på Tinderbox.

I går blev den sidste lørdagsbillet til Tinderbox solgt, og nu er det ved at være sidste chance, hvis du vil nå at købe en endagsbillet til fredagen i Tusindårsskoven. Der er også godt gang i salget af torsdagsbilletter og partoutbilletter til den fynske musikfestival.

”Der er generelt rigtig godt gang i billetsalget. Lørdagsbilletterne er udsolgt, og det varer formentlig ikke så længe, før det samme er tilfældet med fredagsbilletterne,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, der naturligvis glæder sig over publikums interesse:

”Vi laver festival for publikums skyld, så selv om vi selv synes, at vi laver en fantastisk festival, så er det publikum, der er de sande dommere. Derfor er vi selvfølgelig stolte og ydmyge over den kæmpe opbakning, de giver os ved at købe billet. Vi lover at betale tilbage med en kæmpe fest, når den tredje udgave af Tinderbox løber af stabelen om to uger.”

Fredagens program på Tinderbox byder blandt andet på Kings of Leon, HAIM, Suspekt, Veronica Maggio, Thomas Helmig, Phlake og Tina Dickow, mens Martin Solveig, Afrojack og RL Grime garanterer fest på den elektroniske Magicbox-scene.

Årets Tinderbox foregår fra 22.-24. juni 2017, og du kan stadig sikre dig partoutbilletter samt endagsbilletter til torsdag og fredag på www.tinderbox.dk.

Programmet ser således ud på de enkelte dage:

Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Grusom, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village

Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Holmen Hustlers, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime

Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, A Man from Jupiter, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG

For yderligere information info@tinderbox.dk