Gå til indhold
Med "Kaffe & Kortfilm" får sommerens Tinderbox-publikum et pusterum, hvor de kan hygge og tage en tænkepause med en kortfilm og en kop kaffe.
Med "Kaffe & Kortfilm" får sommerens Tinderbox-publikum et pusterum, hvor de kan hygge og tage en tænkepause med en kortfilm og en kop kaffe.

Pressemeddelelse -

Tinderbox krydrer rockmusik med kortfilm

To Odense-festivaler går sammen, når der på sommerens musikfestival i Tusindårsskoven bliver plads til ”Kaffe & Kortfilm” i samarbejde med Odense International Film Festival.

På festivalpladsen bliver der indrettet en kaffebar, hvor man sammen med en god kop kaffe kan se kortfilm. Udbuddet af film bliver tilpasset, så det passer ind i festivalkonceptet – det bliver sjovt, let tilgængeligt og kortfilm på omkring ti minutter.

- Vi synes, det er oplagt at samarbejde med en spændende lokal aktør, og vi tror på, at ”Kaffe & Kortfilm” bliver et anderledes samlingspunkt på festivalpladsen, siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, og tilføjer:

- En god musikfestival er andet og mere end god musik. Musikken er selvfølgelig essentiel, men med vores kaffe- og kortfilmbar giver vi også publikum mulighed for et pusterum, hvor de kan hygge med en god kop kaffe og tage en lille tænkepause.

Hos Odense Internationale Film Festival (OFF) mener man, at det er helt oplagt at indgå samarbejde med Tinderbox.

- Vi byder altid nye, sjove og ambitiøse arrangementer i Odense hjertelig velkommen, og vi synes, det er helt oplagt at være med på Tinderbox med noget af al den kvalitet, vi har på hylderne, siger festivalleder Birgitte Weinberger, der også ser et andet lighedstegn mellem de to festivaler.

- Publikum på Tinderbox er – udover at være kloge og smukke – modige mennesker, der tør at tage chancer, og det skal man være også for at se kortfilm. Man skal være klar på lidt af hvert - at blive overrasket, udfordret og måske endda irriteret, for man kommer langt omkring i det korte format, lover hun.

Og man behøver ikke være filmnørd.

- En kortfilm er sådan set bare en film, der ikke er lang – til gengæld skal man forvente det uventede, siger Birgitte Weinberger.

Tinderbox løber af stabelen 23.-25. juni i Tusindårsskoven i Odense. Læs mere og køb din billet på www.tinderbox.dk

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Morten Hopballe.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark