Gå til indhold
UDSOLGT AF TORSDAGSBILLETTER TIL TINDERBOX

Pressemeddelelse -

UDSOLGT AF TORSDAGSBILLETTER TIL TINDERBOX

Navne som Rammstein, The 1975, Of Monsters and Men og The National er populære. Så populære, at Tinderbox nu kan melde udsolgt af torsdagsbilletter.


Åbningsdagen på årets Tinderbox bliver et tilløbsstykke. Danmarks nye, store musikfestival kan således melde udsolgt af endagsbilletter til torsdagen, der foreløbig byder på Rammstein, The National, The 1975, Of Monsters And Men, Saybia, Lost Frequencies, Bassjackers, TooManyLeftHands og Steve Angello.


- Det er ret fantastisk, og vi er virkelig glade og stolte over, at vi allerede nu kan melde udsolgt af torsdagsbilletter, siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, og tilføjer:


- Det kommer selvfølgelig ikke bag på os, at navne som Rammstein og The National ville være så eftertragtede, men samtidig kan vi konstatere, at alle billettyper sælger rigtig godt – og markant bedre end ved sidste sommers debutår. Det glæder vi os til at belønne ved at give alle vores gæster endnu en fantastisk oplevelse i Tusindårsskoven, hvor vi også har nye ting i ærmet.


Der sælges stadig endagsbilletter til fredag og lørdag, 3-dages partoutbilletter og 3-dagesbilletter til VIP-området.


Se hvilke dage de offentliggjorte kunstnere spiller:


Hovedscenerne:

Torsdag: Rammstein, The National, The 1975, Of Monsters And Men, Saybia, Band of Horses, Flogging Molly
Fredag: Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Years & Years, Malk De Koijn, The Sandmen, Scarlet Pleasure
Lørdag: David Guetta, Suede, Lukas Graham, Jason Derulo, Mac Miller, The Minds of 99, Ukendt Kunstner


MagicBox:

Torsdag: Lost Frequencies, Bassjackers, TooManyLeftHands, Steve Angello, Zeds Dead
Fredag: Otto Knows, Yellow Claw, Don Diablo
Lørdag: Sam Feldt, AV AV AV, EDX


Tinderbox mangler fortsat at offentliggøre omkring 10 navne til programmet – ligesom der tages forbehold for ændringer i programmet.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox, Talsmand og pressekontakt, Morten Hopballe.

info@tinderbox.dk

+45 7020 2622

Telefon tid:

Mandag til torsdag: 13.00 - 16.00

Fredag: 13.00 - 15.00

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark