Gå til indhold
Wiz Khalifa
Wiz Khalifa

Pressemeddelelse -

​Wiz Khalifa til Tinderbox

Matoma, Julian Jordan, Pegboard Nerds og Lucas & Steve er første navne til Magicbox

Der er allerede 11 navne på plakaten til Tinderbox 2018 inklusive verdensnavne som Depeche Mode, Tiësto, Alanis Morissette og Prophets of Rage, og nu kommer der en tidlig julegave i form af fem nye navne til programmet inklusive en af de mest populære rappere i verden lige nu.

Den amerikanske rapper Wiz Khalifa slog i 2015 et hav af rekorder med singlen ”See You Again (feat. Charlie Puth)”. Sangen var den bedst sælgende single på verdensplan i 2015, og den er stadig den næstmest sete video nogensinde på Youtube med mere end 3.2 milliarder visninger. Singlen gik desuden nummer et på en lang række hitlister, men sangen var langt fra det første hit fra den amerikanske verdensstjerne. Wiz Khalifa havde allerede i 2010 haft et megahit med ”Black and Yellow” fra gennembrudsalbummet ”Rolling Papers”, og han er også med på Maroon 5-hittet ”Payphone”. Med millioner af solgte plader og milliarder af streams er Wiz Khalifa et af de varmeste rap-navne i verden lige nu. Så det er fantastisk nu at kunne placere ham blandt hovednavnene på næste års festivalplakat.
Wiz Khalifa spiller fredag 29. juni på Tinderbox 2018

Det er desuden nu endelig blevet tid til at præsentere de første navne til Magicbox – den elektroniske scene på Tinderbox. I første omgang drejer det sig om norske Matoma og den nordiske duo Pegboard Nerds samt hollandske Julian Jordan og Lucas & Steve. Dermed er vi kommet godt i gang med at varme op til tre vanvittige dage på landets vildeste festivalscene for EDM, og der kommer mange flere navne til i det nye år.

Med de seneste tilføjelser er der nu i alt 16 navne på plakaten til Tinderbox 2018, så programmet lige nu er som følger: Alanis Morissette – Alex Vargas – C.V. Jørgensen – Carpark North – Depeche Mode – Dizzy Mizz Lizzy – French Montana – Nik & Jay – Prophets of Rage – Skunk Anansie – Tiësto – Wiz Khalifa
Magicbox: Julian Jordan – Lucas & Steve – Matoma – Pegboard Nerds

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Relateret materiale

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark