Nyhed -

Alkoholikeren taber ofte kampen i julen

For nogle familier er julen alt andet end hyggelig. I familier med alkoholproblemer er julen ofte præget af ufred, skænderier og skuffelse – alt andet end den julehygge, vi alle drømmer om.

Når julefreden bliver ødelagt

Vi danskere er verdenskendte for at hygge os, men for mennesker med tendens til alkoholmisbrug er hygge ofte en undskyldning for at drikke, og ofte ser vi, at mennesker der kæmper med at styre deres alkoholforbrug i det daglige, taber kampen i julen – mens den øvrige familie kæmper indædt, for at opretholde julefreden.

”For mange pårørende til en alkoholiker er julen absolut ikke hjerternes fest, siger Søren Skensved”, der er leder af Dansk MisbrugsBehandling – en del af Behandlingscenter Tjele.

Du finder alkoholmisbruget i de "pæne" familier

Umiddelbart forbinder vi alkoholisme og alkoholikere med socialt belastede miljøer, men faktisk foregår langt den største del af alkoholmisbruget i almindelige, ”pæne” familier, hvor misbruget ikke skinner igennem på overfladen. Afhængigheden af alkohol er en voldsom belastning for den afhængige selv, og samtidig er man som afhængig ofte blind for, hvordan drikkeriet påvirker familien. Alle i familien bliver syge, når far eller mor drikker, og ikke mindst ved højtider som julen er alkoholismen med til at ødelægge familiens samvær.

”Derfor får vi lige efter jul mange henvendelser fra pårørende, som endnu en gang har fået julen ødelagt af et familiemedlems alkoholmisbrug. Og så gør de det eneste rigtige: De siger fra og beder om professionel hjælp”, siger Søren Skensved.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • behandling af alkoholmisbrug
  • alkoholmisbrug
  • rådgivning om misbrug og behandling
  • livskvalitet
  • behandlingcenter tjele
  • jul og alkohol
  • for lidt jul for meget alkohol

Kontakt

Søren Skensved

Pressekontakt Afdelingschef Ambulant behandling 40252560

Relateret materiale